Beretning om Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

14-06-2017
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 20/2016

Beretningen handler om, hvordan Danmark medregner flygtningerelaterede udgifter i udviklingsbistanden, og hvilken betydning dette har for udmøntningen af udviklingsbistanden. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de ansvarlige myndigheder har en tilfredsstillende forvaltning af Danmarks udviklingsbistand i relation til flygtningerelatere­de udgifter, der kan medregnes som udviklingsbistand. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Sikrer de ansvarlige ministerier, at de flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand, er i overensstemmelse med DAC-direktivet?
  • Har Udenrigsministeriet sikret tilfredsstillende forudsigelighed i udviklingsbistanden i forhold til udsving i de flygtningerelaterede udgifter i 2015 og 2016? 

Rigsrevisionen vurderer, at de ansvarlige ministerier inden for de givne rammer har en tilfredsstillende forvaltning af Danmarks udviklingsbistand i relation til flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand. De ansvarlige ministerier opgør flygtningerelaterede udgifter i overensstemmelse med Danmarks fortolkning af DAC-direktivet. Da DAC-direktivet udelukkende sætter overordnede rammer for, hvilke udgiftsområder der kan medregnes som udviklingsbistand, er det imidlertid ikke muligt for Rigsrevisionen at vurdere, om Danmarks fortolkning af de enkelte udgiftstyper, der kan medregnes som udviklingsbistand, herunder udgifter til Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets sagsbehandling samt integrationsprogrammet, er fuldt ud i overensstemmelse med DAC-direktivet. 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen i januar 2017 på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne. 

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 14. juni 2017 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 20/2016 om Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, om de ansvarlige ministerier sikrer, at de flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand, afholdes i overensstemmelse med internationale retningslinjer, bl.a. OECD’s DAC-direktiv. Statsrevisorerne har endvidere anmodet om en undersøgelse af, hvordan regler og praksis for finansiering af flygtningerelaterede udgifter påvirker udviklingsbistanden. 

De internationale retningslinjer for opgørelse af udviklingsbistand er fastsat af OECD. OECD’s komité for udviklingsbistand (DAC) har udformet et direktiv, hvori det er fastsat, at en del af medlemslandenes flygtningerelaterede udgifter kan medregnes som udviklingsbistand. 

Statsrevisorerne konstaterer dog, at DAC-direktivet på nogle områder er så overordnet, at OECD’s medlemslande selv må fortolke, hvilke flygtningerelaterede udgifter der kan medregnes som udviklingsbistand. Det er fx ikke muligt at vurdere, om postasyludgifter, udgifter til afviste asylansøgere og udgifter til Udlændingestyrelsens og Flygtningenævnets sagsbehandling bør medregnes. 

Statsrevisorerne konstaterer på basis af den betydelige usikkerhed om OECD-kriterierne og om antallet af flygtninge, at de ansvarlige ministerier har en tilfredsstillende forvaltning af Danmarks udviklingsbistand i relation til flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand. 

Statsrevisorerne konstaterer, at Udenrigsministeriet trods usikkerhed om størrelsen af de flygtningerelaterede udgifter har sikret en tilfredsstillende forudsigelighed i udviklingsbistanden i forhold til udsving i 2015 og 2016. Statsrevisorerne konstaterer dog samtidig, at der i 2016 skulle have været givet tilsagn for yderligere ca. 1 mia. kr., hvis målsætningen om at give tilsagn for 0,71 % af BNI skulle have været opnået. 

Den generelle usikkerhed om antallet af flygtninge kan dog medføre større usikkerhed om størrelsen af udviklingsbistanden og dermed medføre mindre forudsigelighed i udviklingsbistanden. Dermed er der risiko for, at Danmark fremadrettet ikke lever op til FN’s målsætning om at give min. 0,7 % af BNI i udviklingsbistand.

Statsrevisorerne finder det relevant, at Udenrigsministeriet har implementeret en ny model for beregning af udviklingsbistand og flygtningerelaterede udgifter, som vil styrke forudsigeligheden. 

Statsrevisorerne konstaterer, at de flygtningerelaterede udgifter i 2016 udgjorde ca. 20 % af Danmarks udviklingsbistand. Statsrevisorerne finder, at det er vigtigt med åbenhed om anvendelsen af Danmarks samlede udviklingsbistand, herunder også de flygtningerelaterede udgifter."

Rigsrevisionens notat af 20. september 2017

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 20/2016 om Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden.  

Notatet er baseret på redegørelser fra finansministeren, udenrigsministeren, udlændinge- og integrationsministeren og udviklingsministeren og handler om de initiativer, som ministrene har iværksat og vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Resultatet af OECD’s arbejde med at præcisere det gældende regelsæt for rapporteringen af flygtningerelaterede udgifter og betydningen for Danmarks rapporteringspraksis.
  • Anvendelsen af den nye reguleringsmekanisme, og om udviklingsbistanden målt på både tilsagn og udbetalinger har levet op til målsætningerne. Rigsrevisionen vil følge op efter den 3-årige periode i 2020.
  • Finansministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Udenrigsministeriets arbejde med at øge graden af åbenhed om de flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 26. august 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 20/2016 om Danmarks anvendelse og opgørelse af udviklingsbistanden.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • resultatet af OECD’s arbejde med at præcisere det gældende regelsæt for rapporteringen af flygtningerelaterede udgifter og betydningen for Danmarks rapporteringspraksis
  • anvendelsen af den nye reguleringsmekanisme, og om udviklingsbistanden målt på både tilsagn og udbetalinger har levet op til målsætningerne. Rigsrevisionen vil følge op efter den 3-årige periode i 2020
  • Finansministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets og Udenrigsministeriets arbejde med at øge graden af åbenhed om de flygtningerelaterede udgifter, der medregnes som udviklingsbistand.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik