Den 25. maj 2016 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 18/2015 om Miljø- og Fødevareministeriets forvaltning af biodiversitet i statsskovene
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Miljø- og Fødevareministeriet driver statsskovene inden for rammerne af skovloven. Ministeriet har i overensstemmelse med loven udlagt godt 10 % af i alt 106.000 hektar statsskov til biodiversitetsskov, dvs. skov, hvor mangfoldighed af arter og økosystemer er det primære formål. Ændringerne er sket over en længere årrække, der startede i 1989, hvor hensynet til flersidig skovdrift blev indført. Især Naturskovsstrategien fra 1992 og Danmarks nationale skovprogram fra 2002 har bidraget til udlægning af biodiversitetsskov i form af urørt skov, plukhugstskov, græsningsskov og stævningsskov.
Ved en ændring af skovloven i 2004 blev det præciseret, at der skal lægges særlig vægt på biodiversitet i driften af statsskovene. Miljø- og Fødevareministeriet indførte i 2005 en handlingsplan for naturnær skovdrift. Handlingsplanen havde bl.a. 2 væsentlige indsatser til fremme af biodiversiteten: indsatsen for at skabe mere dødt træ og indsatsen for at genskabe naturlige vandforhold i skovene, som man midt i 1800-tallet begyndte at dræne.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Miljø- og Fødevareministeriet har udlagt statsskov til biodiversitetsskov i det planlagte omfang og inden for den økonomiske ramme og er i færd med at gennemføre tiltag, der fremover skal sikre biodiversiteten i statsskovene.
Statsrevisorerne bemærker, at de arealer, der blev udlagt til biodiversitet på baggrund af Naturskovsstrategien fra 1992, generelt har en høj biodiversitetsmæssig værdi. Derimod har arealerne, der blev udlagt på baggrund af Danmarks nationale skovprogram fra 2002, en lav biodiversitetsmæssig værdi. Sidstnævnte er ikke helt tilfredsstillende.
Statsrevisorerne finder det ikke helt tilfredsstillende:
- at de gældende principper for plukhugstskov ikke garanterer biodiversitet
- at indsatsen for at genskabe de naturlige vandforhold hviler på uklare retningslinjer, fx om hvad det koster, og hvor længe man skal vedligeholde grøfter.
Statsrevisorerne konstaterer, at Miljø- og Fødevareministeriet i perioden 2014-2015 har igangsat projekter, der skal sikre ministeriet øget viden om, hvor og hvordan der i statsskovene kan skabes mest og omkostningseffektiv biodiversitet."