Beretning om ændringen af støtten til solcelleanlæg

17-09-2014
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 25/2013

Beretningen handler om ændringen af støtten til solcelleanlæg. I 2012 steg udbygningen med solcelleanlæg kraftigt. Det skyldtes en kombination af et højt støtteniveau og faldende priser på solcelleanlæg, der tilsammen gjorde solcelleanlæg til en god investering for private husstande. Det betød, at de samlede udgifter til støtte til solcelleanlæg steg kraftigt. Folketinget ændrede derfor på støtten til solcelleanlæg i 2012 og 2013, så støtteniveauet blev reduceret. Folketinget indførte samtidig en overgangsordning, der betød, at eksisterende solcelleanlæg kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Klima-, Energi- og Bygningsministeriet i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen om støtten til solcelleanlæg, og om klima-, energi- og bygningsministeren har givet Folketinget rigtige og fyldestgørende oplysninger herom. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har kvaliteten af Klima-, Energi- og Bygningsministeriets vurderinger af de økonomiske konsekvenser i lovarbejdet vedrørende støtten til solcelleanlæg været tilfredsstillende?
  • Har klima-, energi- og bygningsministeren rigtigt og fyldestgørende oplyst Folketinget om de økonomiske konsekvenser af lovgivningen om støtten til solcelleanlæg? 

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne i august 2013.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. september 2014 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse, fordi lovgivningen om støtten til solcelleanlæg har haft nogle utilsigtede økonomiske konsekvenser. Statsrevisorer­ne anmodede i den forbindelse om at få undersøgt, om det politiske beslutningsgrundlag forud for de forskellige lovændringer har været fyldestgørende, og om Folketinget har modtaget rigtige og fyldestgørende oplysninger om sagen.

Antallet af nye solcelleanlæg i Danmark var i 2012 steget kraftigere end forventet, dels på grund af faldende priser på solcelleanlæg og stigende priser på el, dels på grund af et højt niveau for støtte. Undersøgelsen vedrører perioden 2010-2013 og fokuserer på de 2 væsentligste lovændringer i 2012 og 2013, der sigtede på at reducere støtteniveauet og statens udgifter.

Statsrevisorerne kritiserer, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriets beregninger af de økonomiske konsekvenser af lovgivningen om støtten til solcelleanlæg har været mangelfulde. Folketingets beslutningsgrundlag for at vedtage lovforslagene har således ikke været fyldestgørende.

Selv om ministeriet havde viden om, at der var registreret 302 megawatt (MW) solcelleanlæg på den 20-årige overgangsordning, tog beregningerne af de økonomiske konsekvenser udgangspunkt i 230 MW solcelleanlæg. Statens udgifter til støtten til solcelleanlæg på overgangsordningen blev derfor vurderet mindst 1,8 mia. kr. for lavt.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at klima-, energi- og bygningsministeren ik­ke har givet Folketinget fyldestgørende oplysninger om udbygningen af solcel­leanlæg, de samlede udgifter til støtten og finansieringen heraf.

Klima-, energi- og bygningsministeren informerede ikke Folketinget om ministeriets beregninger af de samlede udgifter til støtten. De oplysninger, ministeriet videregav til Folketinget, hvilede desuden på et ufuldstændigt grundlag. Oplysningerne om udgifterne og finansieringsbehovet hvilede på for lave antagelser om udbygningen med solcelleanlæg. Ligeledes burde udgiften til støtten have været oplyst frem til 2032 i stedet for frem til 2020. Selv om hverken Folketinget eller forligspartierne efterspurg­te viden om de samlede udgifter, finder Statsrevisorerne, at ministeren inden lovændringen i 2012 skulle have delt sin viden om, at finansieringen var utilstrækkelig. Først i juni 2013 oplyste ministeren til Folketinget, at der ville komme ca. 490 MW solcelle­anlæg på overgangsordningen."

Rigsrevisionens notat af 19. december 2014

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra klima-, energi- og bygningsministeren og handler om de initiativer, som Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har iværksat som følge af beretningen.

Rigsrevisionen finder initiativerne tilfredsstillende og vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 21. januar 2015

Beretning nr. 25/2013 om ændringen af støtten til solcelleanlæg

Sagen optages i Endelig betænkning 2013 som afsluttet sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet har taget en række initiativer, der skal sikre høj kvalitet i ministeriets lovforberedende arbejde fremover og forbedre ministeriets viden om solceller og om udbygningen med solcelleanlæg. Statsrevisorerne afslutter hermed denne beretningssag."

Statsrevisorerne, den 21. januar 2015

Beretningshistorik