I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at statsregnskabet for 2012 samlet set er rigtigt, og at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner. Vurderingen er resultatet af en sammenvejning af revisionen af virksomhederne under 20 ministerområder, der fremgår af statsregnskabet for 2012.
Beretningen indeholder et afsnit for hvert ministerområde, hvor regnskabsaflæggelsen og forvaltningen vurderes, og hvor væsentlige revisionssager er gengivet. Rigsrevisionen har taget forbehold for 2 virksomheders regnskaber. Det første forbehold vedrører SKATs forvaltning af ejendomsvurderinger, der ikke er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. Det andet forbehold vedrører Naturstyrelsens regnskabsaflæggelse for 2012, der var præget af usikkerhed, og regnskabet var præget af større eller mindre fejl på de fleste af de undersøgte områder. Rigsrevisionen har afgivet 10 supplerende oplysninger om virksomheder inden for statsregnskabet, der bl.a. relaterer sig til periodiseringsfejl, forkert værdiansættelse af kapitalindskud, problemer med systemunderstøttelse, mangler ved forvaltningen samt svage forretningsgange og interne kontroller, som medførte fejlkonteringer og fejl regnskaberne. Der er afgivet supplerende oplysninger om 2 virksomheder uden for statsregnskabet, som relaterer sig til usikkerhed om en hensættelse hos DR og usikkerhed knyttet til værdiansættelsen af investeringsejendomme i Udviklingsselskabet By og Havn I/S.
Beretningen indeholder endvidere 5 tværgående analyser, hvor Rigsrevisionen har undersøgt forvaltningen af et område på tværs af flere virksomheder. En analyse af indkøb i 18 virksomheder viste, at virksomhederne generelt købte ind gennem de statslige aftaler, når de var forpligtede til det, men at data om indkøb ikke har en tilstrækkelig kvalitet. En analyse af stillingskontrollen viste, at kontrollen generelt understøtter formålet om at sætte rammer for antal chefstillinger og chefers lønniveau på tværs af staten. Oplysningerne i stillingsregistret er dog meget unøjagtige. På baggrund af en analyse af 4 personaleadministrative centre har Rigsrevisionen vurderet, at centralisering på de enkelte ministerområder kan være effektiv og potentielt resursebesparende, men at centraliseringen også indebærer særlige udfordringer. Rigsrevisionen har på den baggrund opstillet flere anbefalinger, bl.a. om at fastlægge en sammenhængende kontrolstrategi for at sikre en korrekt lønudbetaling og et effektivt samspil mellem sagsbehandling og lønkontroller. En analyse af 10 ministeriers håndtering af besparelsestiltaget ”Effektiv administration i staten” viste, at 9 af ministeriernes beslutninger om budgetreduktioner var baseret på pålidelige og relevante data, og at ministerierne generelt foretog en aktiv prioritering for at opnå de udmeldte effektiviseringspotentialer og i den forbindelse søgte at friholde kerneopgaverne. En analyse af 18 virksomheders implementering af den indledende fase af Finansministeriets projekt ”God økonomistyring i staten” viste, at kravene har medvirket til en positiv udvikling i budgetlægningen og budgetopfølgningen på de enkelte ministerområder, men at der stadig er en del arbejde, hvis departementerne og virksomhederne skal kunne sikre en bedre sammenhæng mellem den faglige og den økonomiske styring.
Beretningen afsluttes med en gennemgang af statsregnskabets hovedtal og baggrundsoplysninger om revisionen.
Hele beretningen (PDF)