Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2010

I beretningen konkluderer Rigsrevisionen, at statsregnskabet for 2010 samlet set er rigtigt, og at der samlet set er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter korrekte dispositioner. Vurderingen er resultatet af en sammenvejning af revisionen ved virksomhederne under de 19 ministerområder, der fremgår af statsregnskabet for 2010. Beretningen indeholder et afsnit for hvert ministerområde, hvor regnskabsaflæggelsen og forvaltningen vurderes, og hvor væsentlige revisionssager er gengivet.

Det er Rigsrevisionens vurdering, at virksomhederne generelt er nået langt med implementeringen af omkostningsreformen og har fået et godt kendskab til de nye regnskabsregler, der er fulgt med reformen. Samtidig er regnskabsreglerne på nogle punkter forenklet og der­­med lettere for virksomhederne at administrere. Virksomhederne har endvidere fået rettet op på mange af de fejl og uhensigtsmæssigheder, som Rigsrevisionen har peget på de seneste år, og har derigennem forbedret regnskabsforvaltningen. Hertil kommer, at der er sket forbedringer med Økonomiservicecentret (ØSC) under Økonomistyrelsen i løbet af 2010, så kvali­teten af ØSC's leverancer til kun­derne er forbedret, og så der er en mere klar ansvarsfordeling mellem ØSC og kunderne, hvilket også har forbedret regnskabsforvaltningen.

Nogle virksomheder står dog fortsat over for udfordringer i forhold til regnskabsforvaltningen og økonomistyringen, hvilket bl.a. har betydet, at Rigsrevisionen i erklæringerne på virksomheds­niveau har taget forbehold ved 3 virksomheder og har afgivet 6 supplerende oplysninger om virksomheder inden for statsregnskabet. Sætterigsrevisor har afgivet 1 sup­plerende oplysning.

Der er ikke en klar trend i forbeholdene og de supplerende oplysninger til virksomhederne. Bemærkningerne under ministerområderne giver dog en indikation om, hvilke udfordringer mange virksomheder står over for i forhold til regnskabsforvaltningen og økonomistyringen. Revisionen for 2010 har vist, at mange virksomheder kan styrke deres kvalitetssikring og interne kontrol, herunder forbedre de løbende afstemninger. Det gør sig særligt gældende i forhold til de løbende afstemninger af debitorer og kreditorer samt afstemninger af statuskonti. Rigsrevisionen finder i den forbindel­se, at virksomhederne bør drage bedre nytte af de månedlige regnskabserklæringer fra ØSC, der i flere tilfælde har peget på uoverensstemmelser som følge af manglende afstemninger. En bedre løbende opfølgning vil betyde, at fejl hurtigere opdages og afklares, og at virksom­hederne løbende har et bedre overblik over det økonomiske råderum. Rigsrevisionen finder, at der er behov for større ledelsesmæssig opmærksomhed på området, herunder også at departementerne har fokus på den løbende regnskabsopfølgning hos underliggende virksomheder.

Den finansielle krise har medført et stigende behov for at forbedre økonomistyringen i den offentlige sektor for dermed at sikre en bedre prioritering og styring af de offentlige udgifter inden for de kommende års snævre økonomiske rammer. Fremover bliver det afgøren­de for virksomhederne at kunne dokumentere, at de leverer høj og effektiv service inden for det økonomiske råderum, de har, i overensstemmelse med de mål, der er fastlagt for virksomhederne. Det kræver bl.a., at virksomhederne har deres basale regnskabsmæssige funk­­tioner på plads og dermed har forudsætninger for løbende budgetopfølgning. Det kræver en­dvidere, at virksomhederne får koblet omkostninger med aktiviteter og effekter. Rigsrevi­sionen har peget på nogle af de udfordringer, som virksomhederne har i forhold til at forbed­­re økonomistyringen, men finder også, at mange statslige virksomheder generelt set er godt rustet til at styrke økonomistyringen, fordi de har en god regnskabsforvaltning, som de kan basere økonomistyringen på.

Beretningen afsluttes med en gennemgang af statsregnskabets hovedtal og baggrundsoplysninger om revisionen.

Hele beretningen (PDF)