Beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

17-06-2009

Beretning nr. 15/2008

Beretningen handler om det offentlige sygehusvæsens køb af private sygehusydelser og om kvaliteten af ydelserne. Endvidere handler beretningen om Sundhedsministeriets opfølgning på konsekvenserne af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer for borgernes adgang til sygehusydelser.

I de senere år har en række nye tiltag på sundhedsområdet skabt grobund for en betydelig vækst i den private sygehussektor. Hermed har borgerne fået flere valgmuligheder, samtidig med at konkurrencen er øget mellem offentlige og private sygehuse. 2 centrale tiltag i den forbindelse er udvidet frit sygehusvalg, der fremgår af sundhedsloven, og skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, der fremgår af ligningsloven.

Formålet med undersøgelsen har været at vurdere, om Sundhedsministeriet og regionerne i tilstrækkelig grad har tilrettelagt købet af private sygehusydelser under den udvidede fritvalgsordning under hensyn til pris og kvalitet. Formålet har videre været at vurdere, om Sundhedsministeriet har overblik over, i hvilken udstrækning den øgede anvendelse af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har påvirket borgernes adgang til sygehusydelser.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. juni 2009 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Siden 2002 har ordningen om det udvidede frie sygehusvalg givet patienter ret til behandling på private sygehuse, hvis det offentlige sygehusvæsen ikke har kunnet sikre behandling inden for en frist på 2 måneder. Fristen blev i oktober 2007 nedsat til 1 måned.

Stadig flere patienter - indtil nu over 280.000 patienter - benytter sig af fritvalgsordningen. Regionernes udgifter til behandlinger på de private sygehuse er således steget markant fra 80 mio. kr. i 2002 til 1,2 mia. kr. i 2008. Det er dog samlet set en mindre andel af behandlinger, der foretages i privat regi, primært inden for planlagt kirurgisk behandling. Eksempelvis blev ca. 3 % af alle operationer foretaget i privat regi i 2007.

Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet og regionerne ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til pris og kvalitet, når man har erhvervet private sygehusydelser.

  • Regionerne er forpligtede til at indgå aftaler om køb og pris mv. med de private sygehuse og klinikker, som ønsker det. Da forhandlingerne om priser brød sammen i 2006, fastsatte sundhedsministeren priserne på et niveau (95 % af de offentlige DRG-takster), som lå mellem, hvad amterne og brancheforeningen for de private sygehuse og -klinikker var villige til at acceptere. Statsrevisorerne konstaterer, at sundhedsministerens indgreb skete efter reglerne i sundhedsloven, men at indgrebet gjorde det umuligt at opretholde de mere end 100 aftaler, der var indgået til lavere priser. Aftalemodellen muliggjorde heller ikke en egentlig markedsafprøvning af priserne.
  • Regionerne har ikke fastsat kvalitetskrav i fællesaftalerne med de private sygehuse, hvorfor man ikke har haft et ordentligt grundlag for at vurdere, om de private sygehuse leverede den ønskede kvalitet. Regionerne har i højere grad fastsat kvalitetskrav i de frivillige aftaler, som bl.a. blev indgået under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg i 2006.

Statsrevisorerne kritiserer, at Sundhedsministeriet ikke har sikret, at private sygehusydelser kan erhverves til lavere priser end de fastsatte takster - på trods af at ministeriet har haft viden herom og mulighed herfor siden 2006. Statsrevisorerne må derfor påtale, at sundhedsministeren ikke har sikret, at ydelserne er erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien.

  • I 2006 vurderede Konkurrencestyrelsen og Sundhedsministeriet, at markedet var modent til, at de fleste behandlinger kunne sendes i udbud. Et tværministerielt udvalg anbefalede rammeudbud som ny model for takstforhandling - anbefalingen fremgik dog ikke af den endelige rapport. Flere regioner opnåede lavere priser ved at sende behandlinger i udbud under suspensionen af det udvidede frie sygehusvalg.
  • Forhandlingerne mellem regionerne og private sygehuse vil fremover tage udgangspunkt i omkostningsniveauet på de billigste offentlige sygehuse. Forhandlingerne vil ikke sigte på konkurrence mellem de private sygehuse i form af rammeudbud e.l., selv om det ville kunne føre til lavere priser. Regionerne kan dog opnå lavere priser ved øget brug af strategiske udbud, dvs. udbud af et bestemt antal behandlinger.
  • Statsrevisorerne konstaterer, at anvendelse af udbud alligevel ikke indgår i den fremtidige model for takstforhandling med de private sygehuse.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Sundhedsministeriet ikke har fulgt op på, hvordan stigningen i antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har påvirket borgeres adgang til sygehusydelser.

  • Arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er forudsat at bidrage til at nedbringe ventetiderne på behandling, fordi de patienter, der behandles i den private sektor, ikke behandles i den offentlige sektor.
  • Beretningen viser, at den gennemsnitlige ventetid på operationer faldt i perioden 2001-2003. Der kan for 2005-2008 imidlertid ikke konstateres nogen sammenhæng mellem det markant stigende antal forsikrede og et fald i ventetiden på behandling.

Helge Adam Møller og Svend Erik Hovmand ønsker at udtale, at de ikke kan tilslutte sig flertallets bemærkninger:

De to statsrevisorer konstaterer, at:

  • Folketinget med bredt flertal har vedtaget loven om udvidet frit sygehusvalg
  • 280.000 patienter indtil i dag har haft gavn og glæde af ordningen
  • Rigsrevisionen konkluderer, at prisaftaler og takster er forhandlet (og i 2006 fastsat) efter sundhedslovens bestemmelser (side 3, linje 10-14)
  • Folketinget under hele forløbet har været orienteret.

På baggrund af ovenstående tager Helge Adam Møller og Svend Erik Hovmand afstand fra kritikken af Sundhedsministeriet på følgende områder:

  • Kritikken af "ikke i tilstrækkelig grad at have taget hensyn til kvalitet, når man har erhvervet private sygehusydelser". Dette er regionernes ansvar, hvilket også fremgår af Rigsrevisionens beretning (side 3, linje 1-3, samt side 4, linje 7 og 8 fra neden)
  • Kritikken for "ikke at have sikret, at private sygehusydelser kan erhverves til lavere priser end de fastsatte takster". Sundhedsministerens indgreb i prisfastsættelsen i 2006 skete nøjagtigt efter reglerne i sundhedsloven (side 3, linje 12-14). Det skal også anføres, at regionerne har haft mulighed for gennem strategiske udbud og i forhandlinger med privathospitalerne at sikre lavere priser (side 4, bullet 5, linje 2-5)."

De anførte side- og linjehenvisninger er fra Rigsrevisionens beretning, juni 2009.

Statsrevisor Henrik Thorup har erklæret sig inhabil ved behandlingen af denne sag.

Rigsrevisors notat af 27. november 2009

Notatet omhandler Rigsrevisionens vurdering af sundheds- og forebyggelsesministerens og finans­mi­ni­ste­rens redegørelser samt regionernes udtalelser vedrørende Statsrevisorernes beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse.

I notatet redegør Rigsrevisionen for præmisserne for Rigsrevisionens vurdering af, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ikke havde sikret, at de private sygehusydelser var erhvervet under skyldig hensyntagen til økonomien. Rigsrevisionen finder det godtgjort, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse på et tidligere tidspunkt kunne have udnyttet potentialet på markedet for private sygehusydelser med henblik på at sikre, at der kunne opnås lavere priser inden for den udvidede fritvalgsordning. Sundheds- og forebyggelsesministeren og finansministeren har i deres redegørelser tilkendegivet, at de på en række punkter ikke er enige i Rigs­revisionens og Statsrevisorernes konklusioner og vurderinger i beretningen. Ministrene redegør for initiativer, der er behandlet i beretningen. Et initiativ er regeringens aftale med Danske Regioner om tilrettelæggelsen af samarbejdet med de private sygehuse, der blev indgået den 1. april 2009. Et andet initiativ er, at Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse fremover vil vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sygehusvæsen. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne har videre oplyst, at regio­nerne med de nye aftaler for 2009 har skærpet en række kvalitetskrav.

Rigsrevisionen vil følge sagen på 3 områder. For det første udviklingen i taksterne for de private sygehus­ydelser under den udvidede fritvalgsordning. For det andet initiativerne vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med de private sygehuse og klinikker. For det tredje sundheds- og forebyggelsesministerens arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sygehusvæsen.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 16. december 2009

Beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Sagen optages i Endelig betænkning 2008 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

Folketinget havde den 9. december 2009 en hasteforespørgselsdebat F 20 til ministeren for sundhed og forebyggelse:

"Vil ministeren redegøre for, hvorfor der ikke blev taget skridt til at opnå lavere priser inden for den udvidede frit valg-ordning, efter at en arbejdsgruppe med blandt andre Konkurrencestyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet i 2006 dokumenterede, at dette var en mulighed, sådan som Rigsrevisionen har peget på senest i »Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse«?"

Forespørgslen var stillet af Carsten Hansen (S), Ole Sohn (SF), Margrethe Vestager (RV) og Per Clausen (EL). Efter at Sofie Hæstorp Andersen (S) som ordfører for forespørgerne havde fremført begrundelsen for forespørgslen, besvarede ministeren denne. Herefter blev ministerens svar debatteret i ca. to timer.

Et flertal i Folketinget vedtog den 10. december 2009 på baggrund af forespørgselsdebatten følgende forslag til vedtagelse V 26:

"Folketinget tager redegørelsen til efterretning og konstaterer, at det udvidede frie sygehusvalg har givet patienterne en ny og væsentlig rettighed, der har sikret patienter hurtigere behandling. Aftalen af 1. april 2009 har skabt forbedrede rammer med mulighed for lavere priser, ligesom aftalen har opfordret til øget konkurrenceudsættelse af sygehusydelser".

Statsrevisorerne tager Folketingets vedtagelse til efterretning og afslutter i konsekvens heraf den del af revisionssagen, som vedrører udviklingen i taksterne for de private sygehusydelser under den udvidede fritvalgsordning.

Rigsrevisors notat af 13. september 2010

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse.

Der er i notatet fulgt op på 2 områder:

  • initiativerne vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med de private sygehuse og klinikker
  • sundhedsministerens arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen.

Med notatet betragtes sagen om kvalitetskrav afsluttet. Rigsrevisionen vil fortsat følge ministeriets arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen.

Hele notatet (PDF)

Notat om Rigsrevisionens adgang til Indenrigs- og Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse

Rigsrevisors notat af 18. januar 2011

Notatet er en opfølgning på beretningens kapitel om kvalitetskrav til private sygehuse. Statsrevisorerne har på baggrund af en række sager, som var fremme i pressen i efteråret 2010, bedt om et supplerende notat. Sagerne i pressen satte spørgsmålstegn ved kvaliteten af mammografiundersøgelser udført på private klinikker og sygehuse.

Notatet behandler 3 forskellige problemstillinger:

  • anvendelse af mammografiudstyr i modstrid med påbud
  • for ringe billedkvalitet ved mammografiscreening
  • manglende fund af brystkræft ved klinisk mammografi.

Der redegøres i notatet for myndighedernes ansvar og rolle i de konkrete sager, og hvilke fremadrettede tiltag der er sat i gang for at sikre kvaliteten på området.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 26. januar 2011

Beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Sagen optages i Endelig betænkning 2009 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Rigsrevisor har på Statsrevisorernes anmodning gennemgået en række sager, efter at der i efteråret 2010 blev sat spørgsmål ved kvaliteten af mammografiundersøgelser udført på private klinikker og sygehuse.

Statsrevisorerne finder det på baggrund af rigsrevisors gennemgang yderst relevant, at der nu igangsættes en større undersøgelse om kvalitet i sundhedsvæsenet som helhed.

I forhold til beretning 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse vil Statsrevisorerne forsat følge Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetider i det offentlige sygehusvæsen."

Rigsrevisors notat af 27. maj 2011

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse.

Der er i notatet fulgt op på Indenrigs- og Sundhedsministeriets arbejde med at vurdere sammenhængen mellem anvendelsen af sundhedsforsikringer og ventetiden i det offentlige sygehusvæsen. Punktet er det sidste udestående i beretningssagen.

Med notatet betragtes sagen som afsluttet.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 24. august 2011

Beretning nr. 15/2008 om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse

Sagen optages i Endelig betænkning 2010 som afsluttet sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"I 2002 var et af formålene med at indføre skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, at det skulle forkorte ventelisterne til de offentlige sygehuse og dermed være til gavn for alle grupper i samfundet.

Statsrevisorerne konstaterer, at det ikke er muligt at teste direkte, i hvilken grad arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer har en positiv effekt på ventetider i det offentlige sygehusvæsen.

Imidlertid har en undersøgelse fra Syddansk Universitet vist, at private sundhedsforsikringer har medført en reduktion i forbruget af offentligt finansierede sygehusydelser på 385 kr. (prisniveau 2009) pr. forsikret person i 2007. Dette reducerede forbrug skal dog sammenholdes med, at der - som følge af skattefradraget - er mistede skatteindtægter af en størrelse, der overstiger de sparede offentlige udgifter.

Statsrevisorerne bemærker generelt, at ministerierne bør kunne sandsynliggøre de forventede effekter og årsags-virkningssammenhænge, som man stiller Folketinget i udsigt, når ny lovgivning skal vedtages."

Rigsrevisors notat af 27. april 2012

Notatet handler om Sundhedsstyrelsens arbejde med at følge op på en række konkrete sager om manglende fund af brystkræft og med at indføre registrering af og proaktivt tilsyn med private sygehuse, klinikker, praksis mv.

Notatet følger op på notat til Statsrevisorerne af 18. januar 2011, der handlede om mammografiundersøgelser på private klinikker og om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses og regionernes initiativer vedrørende kvalitetskrav i aftalerne med de private sygehuse og klinikker.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik