Beretning om maksimale ventetider på kræftbehandling

12-12-2007

Beretning nr. 5/2007

Beretningen vedrører Indenrigs- og Sundhedsministeriets, herunder Sundhedsstyrelsens, samlede indsats i forhold til ordningen om de maksimale ventetider på kræftområdet.

Det kom i november 2006 frem, at Sundhedsstyrelsen ikke havde sagsbehandlet en række patientsager, som styrelsen havde modtaget som følge af, at patienterne ikke kunne få behandling inden for de maksimale ventetider. Efterfølgende bad Statsrevisorerne Rigsrevisionen om at undersøge området nærmere.

Rigsrevisionen har i beretningen undersøgt, i hvilket omfang Indenrigs- og Sundhedsministeriet har overvåget ordningen om de maksimale ventetider. Rigsrevisionen har videre undersøgt, om ventetiderne på behandling for livstruende kræftsygdomme viser, at patienterne behandles inden for de maksimale ventetider. Rigsrevisionen har endelig undersøgt, i hvilket omfang patienterne modtager de efterfølgende tilbud, der indgår i ordningen, når de maksimale ventetider ikke kan overholdes.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 12. december 2007 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 5/2007 om maksimale ventetider på kræftbehandling

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Da Folketinget vedtog sygehusloven i 1999, bemyndigede man indenrigs- og sundheds­ministeren til at fastsætte maksimale ventetider for behandling af en række livstru­ende sygdomme, bl.a. kræft.

Formålet er at sikre, at patienter med livstruende sygdomme får behandling uden unø­­dig ventetid. Ordningen vedrørende maksimale ventetider på kræftbehandling er fast­sat, så den dels består af nogle maksimale ventetider for behandling, dels af krav om at patienten skal have en række tilbud, hvis de maksimale ventetider ikke kan over­holdes.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsministe­riet ikke via sygehusejerne har sikret sig kendskab til, om de patientrettighe­der, der er fastsat i ordningen, er tilgodeset.

Ministeriet har således ikke oplysninger om, hvorvidt de maksimale ventetider er over­­holdt, eller om patienterne modtager de tilbud, de skal have, hvis de maksimale ven­tetider ikke kan overholdes. Ministeriet kan redegøre for de erfarede og forvente­de ventetider, der dog ikke kan relateres til, om de maksimale ventetider er overholdt.

Statsrevisorerne bemærker, at det påhviler ethvert fagministerium at føre et vist tilsyn med, at lovgivningen overholdes, og at forvaltningen heraf er i overensstemmel­se med intentionerne bag loven. Dette gælder også, når forvaltningen udøves af am­t­er/ re­­gioner, hvorunder sygehusene hører, ligesom det gælder, uanset hvilke styringsred­s­kaber ministeriet er udstyret med. Statsrevisorerne vurderer på denne baggrund, at Folketinget har en berettiget forventning om, at indenrigs- og sundhedsministeren kan redegøre for, i hvilket omfang patienter med livstruende sygdomme får behandling uden unødig ventetid.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Indenrigs- og Sundhedsmi­ni­steriet har haft en mangelfuld forvaltning af de tilskudspuljer på finansloven, som var afsat til at øge kapaciteten vedrørende kræftbehandling. Endelig kritiserer Statsre­­visorerne Sundhedsstyrelsens mangelfulde sagsbehandling af patientsager, der har nødvendiggjort, at styrelsen har udsendt 34 beklagelsesbreve til patienter, hvis sa­ger ikke er blevet ordentligt behandlet."

Rigsrevisors notat af 8. maj 2008

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 21. maj 2008

Beretning nr. 5/2007 om maksimale ventetider på kræftbehandling

Sagen optages i Endelig betænkning 2007 som afsluttet sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne er ikke tilhængere af unødige og overdrevne registrerings- og kontrolsystemer, men lægger vægt på, at ethvert fagministerium fører et vist tilsyn med, at lovgivningen overholdes, og at forvaltningen heraf er i overensstemmelse med intentionerne bag lovgivningen. Omfanget af dette tilsyn kan ikke fastlægges ved nogen eksakt norm, men afhænger bl.a. af sagens karakter.

Henset til sagens væsentlighed finder Statsrevisorerne, at det havde været naturligt og fornuftigt, at ministeren via sygehusejerne havde sikret sig kendskab til, i hvilket omfang de maksimale ventetider på kræftbehandling og dertil knyttede patientrettigheder er overholdt.

Sagen er væsentlig, fordi der er tale om et område

  • med væsentlige retsvirkninger for borgerne
  • med store udgifter
  • som i væsentlig grad har Folketingets bevågenhed og
  • som indebærer introduktion af nye elementer i forvaltningen.

Statsrevisorerne afslutter denne sag under henvisning til, at sundheds- og forebyggelsesministeren vil sikre, at der ikke fremover bliver tilsvarende diskrepans mellem Folketingets forventninger og den faktiske overvågning af, hvordan lovgivningen udmøntes. Ministeren vil således i alle nye lovforslag, hvor der etableres nye procedureregler og i særdeleshed rettigheder for borgerne, angive i lovforslagets bemærkninger, hvilken overvågning der evt. bliver tale om."

Beretningshistorik