Beretningen fortæller om baggrunden for, at man fra begyndelsen 1990'erne og frem til 1998 anlagde i alt 82 små, naturgasdrevne kraftvarmeværker, kaldet barmarksværker, fordi de blev bygget på den åbne mark. Værkerne blev typisk anlagt på lokalt initiativ i mindre, jyske landkommuner under medvirken af interesserede borgere, naturgasselskaber og rådgivende ingeniørfirmaer, og værkerne blev normalt organiseret som andelsselskaber. Miljø- og Energiministeriets rolle i forbindelse med udviklingen, etableringen og overvågningen af værkerne bliver beskrevet og vurderet, ligesom kommunernes rolle som interessent og godkendende myndighed bliver belyst.
Det bliver omtalt, at mange af værkerne – af flere årsager – efterhånden fik store økonomiske problemer, der medførte, at forbrugernes varmeregninger blev en del højere end forudset. Dette søgte Folketinget at afhjælpe med en hjælpepakke, der blev bevilget i efteråret 2000.
Beretningen analyserer og vurderer, om ministeriet havde opgjort værkernes støttebehov korrekt over for de bevilgende myndigheder, om den anvendte fordelingsmodel var hensigtsmæssig, og om Energistyrelsens rapport om hjælpepakken giver grundlag for at vurdere hjælpepakkens effekt.
Hele beretningen (PDF)