Beretning om bevillingskontrollen for 1998

17-01-2000

Beretning nr. 15/1998

Beretning om bevillingskontrollen indeholder Rigsrevisionens erklæring om statsregnskabet for 1998, herunder en redegørelse for revisionens grundlag og resultater. Erklæringen bygger på den udførte revision og bevillingskontrol. For hvert ministerområde fremgår det, hvilke revisionsprodukter Rigsrevisionen har udført vedrørende de enkelte institutioner, samt hvilke bemærkninger revisionen har givet anledning til. Derudover indeholder beretningen redegørelser for undersøgelser af en række tværgående og udvalgte emner.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. januar 2000 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 15/98 om bevillingskontrollen for 1998 (januar 2000)

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at aflæggelsen af statens regnskaber for 1998 generelt har været til­fredsstillende, og at regnskabsaflæggelsen gennem de senere år har været i en positiv udvikling.

Statsrevisorerne bemærkede i bevillingskontrollen for 1997, at de lægger vægt på, at der ska­bes klarhed for så vidt angår statens status. Et udvalgsarbejde under Finansministeriet er under af­slutning, og rigsrevisor vurderer, at den endelige rapport vil danne et godt grundlag for de kom­men­de års reform af statens status.

I dette års beretning er afstemning af statuskonti på institutionsniveau valgt som et af de tværgå­­ende emner. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at afstemningerne af statuskonti er ma­­n­gelfulde eller slet ikke foretaget i 20 % af institutionerne, og at ledelsen i 54 % af institutioner­­ne ikke førte kontrol med om aktiver og passiver var regnskabsmæssigt afstemt.

Regnskabsaflæggelsen på dele af enkelte ministerområder har givet anledning til kritik.

I beretningens pkt. 428 gennemgås forskellige problemer ved Banestyrelsen: Mangelfuld øko­no­­mistyring, fejlagtig anvendelse af regnskabsprincipper og uhjemlede overførsler mellem ho­ved­kon­­ti for drift, anlæg og Banestyrelsens forskellige divisioner. Statsrevisorerne ønsker at gøre Fol­ke­­tinget opmærksom på, at problemerne må have været forudsigelige for Banestyrelsens ledelse og Tra­fikministeriet, da de er en følge af Banestyrelsens principielle organisation.

Statsrevisorerne har derudover især hæftet sig ved:

  • Udenrigsministeriets fortsatte problemer med udligning af beholdningskonti og utilfreds­stil­len­de afstemninger af statuskonti (pkt. 332).
  • Fejlagtig behandling af EU-moms i nogle af Forskningsministeriets institutioner (pkt. 386).
  • Danmarks Tekniske Universitets placering af private tilskudsmidler i værdipapirer uden hjem­mel (pkt. 387).
  • Handelshøjskolen i Københavns ydelse af tilskud til en erhvervsdrivende institution og en selv­ejen­de institution uden hjemmel (pkt. 388).
  • Undervisningsministeriets langsommelige gennemgang af regnskaber med tilhørende re­vi­si­ons­protokoller og behandling af institutionsinstrukser for selvejende insti­tu­tio­ner for videre­gå­en­de uddannelser mv. (Seminarer mfl.) (pkt. 395).
  • Manglende sparsommelighed ved indgåelse af en leasingkontrakt på Center for Teknologistøttet Uddannelse (pkt. 396).
  • Mangelfuld økonomistyring ved Storstrøms Handelshøjskolecenter og Undervisningsministeriets utilstrækkelige tilsyn med centret (pkt. 397).
  • Fødevaredirektoratets utilfredsstillende gebyradministration, som har medført omfattende underskud (pkt. 414).

Den tværgående undersøgelse, som alene har omfattet mindre edb-projekter, viser, at det har væ­­­ret fælles for de fleste projektforløb, at ledelsens engagement har været utilstrækkeligt, og kon­klu­­sio­nen på gennemgangen af de interne revisioner er, at ledelsens opfølgning på revisionens rap­­por­tering i flere tilfælde har været mangelfuld og langsommelig.

Statsrevisorerne finder, at ledelsens engagement i og opmærksomhed på økonomistyring ge­ne­relt bør styrkes."

Beretningshistorik