Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022

14-08-2023
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 22/2022

Beretningen handler om revisionen af statsregnskabet for 2022. 

Formålet med revisionen er at vurdere, om statsregnskabet er rigtigt, og om staten har overholdt bevillingerne. 

Rigsrevisionen vurderer, at det samlede statsregnskab for 2022 er rigtigt og dermed uden væsentlige fejl. Rigsrevisionen vurderer desuden, at staten har overholdt bevillingerne i alle væsentlige henseender. 

Formålet med revisionen er desuden at vurdere, om ministeriernes regnskaber er rigtige, og om ministerierne har overholdt bevillingerne. Ministeriernes regnskaber indgår i statsregnskabet, idet hvert ministerium har ansvaret for en del af statsregnskabet. 

Rigsrevisionen vurderer, at 22 ud af 23 ministeriers dele af statsregnskabet er rigtige og dermed uden væsentlige fejl. Rigsrevisionen har en konklusion med forbehold for Erhvervsministeriets del af statsregnskabet. Ministeriet har en hensættelse på 5 mia. kr., der ikke forventes at blive behov for. Fejlen er væsentlig og medfører, at ministeriets og statens resultat er 5 mia. kr. bedre end oplyst i regnskabet. 

Rigsrevisionen fremhæver 2 forhold i Skatteministeriets dele af statsregnskabet, dvs. § 9. Skatteministeriet og § 38. Skatter og afgifter. De 2 fremhævelser har ikke medført væsentlige fejl i regnskaberne. 

Endelig gør Rigsrevisionen opmærksom på svagheder i 4 ministeriers regnskabsforvaltning, bl.a. mangelfuldt kontrolmiljø, mangler i styringen af brugerrettigheder og mangler i styringen af it-sikkerhed. Manglerne har ikke medført væsentlige fejl i regnskaberne. 

Rigsrevisionen skal hvert år revidere statsregnskabet og statens bevillingsoverholdelse og afgive en beretningen til Statsrevisorerne om revisionen.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 14. august 2023 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet base­rer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne beretning nr. 22/2022 om revisionen af stats­regnskabet for 2022, og på de sager, som Rigsrevisionen på grund af sagernes kritiske, principielle eller tværgående betyd­­ning har valgt at rapportere om i beretning nr. 21/2022 om revi­sio­nen af statens forvaltning i 2022. 

Statens driftsregnskab for 2022 udviste et overskud på 186,1 mia. kr. Sta­tens udgifter var samlet set 769,3 mia. kr., og indtægterne var 955,4 mia. kr. Statens aktiver var 1.556 mia. kr., og passiverne var 955 mia. kr. 

Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede stats­regnskab for 2022 er rigtigt og uden væsentlige fejl. Staten har i alle væsentlige henseender disponeret og overholdt bevillingerne, og staten har overholdt reglerne herfor. Statsrevisorerne noterer sig med tilfredshed, at Rigsrevisionen – efter 5 år med forbehold – ikke længere tager forbehold for Skatteministeriets § 38. Skatter og afgifter. 

Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at Rigs­re­vi­sio­nen har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets del af stats­regn­­skabet. Det skyldes en væsentlig fejl i regnskabet, idet Erhvervs­mi­ni­steriet har en hensættelse på 5 mia. kr., som der ikke forventes at blive behov for. 

Statsrevisorerne skal fremhæve disse svagheder i 4 ministeriers regnskaber og regnskabsforvaltning, som kan udgøre risici i forhold til en korrekt regnskabsaflæggelse eller en sikker og effektiv forvaltning af offentlige midler. Ingen af svaghederne har dog medført fejl i statsregnskabet.

Skatteministeriets regnskaber og regnskabsforvaltning

  • Skatteministeriet er nu i gang med at ændre regnskabspraksis, så udgifter til it-projekter fremadrettet registreres i overensstemmelse med statens regler. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret denne praksis siden 2019.
  • Der er fortsat usikkerhed om indregningen af værdien af borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse i statsregnskabet. Skatteministeriet vurderer gælden til en værdi på 33,6 mia. kr., mens den nominelle vær­­­di er 140,1 mia. kr., dvs. et potentielt tab på 106,5 mia. kr. Statsrevisorerne har kritiseret Skatteministeriets forvaltning af gældsinddrivelsen siden 2009.
  • Der er fortsat et mangelfuldt kontrolmiljø vedrørende § 38. Skatter og afgifter. Det gælder særligt kontrolmiljøet i forhold til de it-systemer, som Skatteministeriet selv drifter. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret kontrolmiljøet siden 2013.
  • Skatteministeriet har ikke håndteret alle betydelige risici for fejl og svig som følge af mangler ved ministeriets styring af brugerrettigheder på § 38. Skatter og afgifter. 

Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning

  • Der er fortsat ikke etableret et kontrolmiljø, der minimerer risikoen for fejl i regnskabet og risikoen for besvigelser. Den systemunderstøttede funktions­adskillelse i økonomisystemet DeMars er utilstrækkelig. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret kontrolmiljøet siden 2019.
  • Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses fakturahåndtering er så mangelfuld, at det i flere tilfælde har medført væsentlige udgifter til gebyrer og morarenter. 

Beskæftigelsesministeriets regnskabsforvaltning

  • Beskæftigelsesministeriets kontrol med refusion til kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at statsregnskabets oplysninger herom er korrekte. Der er bl.a. mangler i opfølgningen på konstaterede fejl og afvigelser og tilfælde af ufuldstændige dataoverførsler til it-systemet Ydelsesrefusion. 

Finansministeriets regnskabsforvaltning

  • Finansministeriets styring af it-sikkerheden i betalingssystemet Statens Koncern Betalinger (SKB) er ikke tilstrækkelig. Det gælder særligt gennemgang og overvågning af it-sikkerheden hos leverandøren."

Rigsrevisionens notat af 21. november 2023

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022.

Notatet er baseret på ministrenes redegørelser og handler om de initiativer, som ministerierne har iværksat og vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i 8 sager og rapportere herom i en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet:

  • Skatteministeriets arbejde med at understøtte en korrekt regnskabsmæssig håndtering af it-projekter
  • Skatteministeriets arbejde med at reducere usikkerheden om værdien af borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse
  • Skatteministeriets arbejde med at styrke kontrolmiljøet vedrørende regnskabet for § 38. Skatter og afgifter
  • Forsvarsministeriets arbejde med at sikre funktionsadskillelse og forbedre kontrolmiljøet på indkøbsområdet samt forbedre fakturahåndteringen
  • Beskæftigelsesministeriets arbejde med at forbedre kontrollen med refusionen til kommunerne via it-systemet Ydelsesrefusion
  • Skatteministeriets arbejde med at forbedre styringen af brugerrettigheder og reducere risikoen for fejl og svig på § 38. Skatter og afgifter
  • Finansministeriets arbejde med at skærpe kravene til dokumentation af it-sikkerheden i betalingssystemet Statens Koncern Betalinger
  • Skatteministeriets arbejde med at styrke styringen af it-sikkerheden i it-systemet One Stop Moms 2.

Rigsrevisionen vil rapportere om udviklingen i sagerne i en kommende beretning om revisionen af statsregnskabet. Da sagerne bliver fulgt i regi af en kommende beretning, afsluttes denne beretning om revisionen af statsregnskabet for 2022. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik