Den 14. august 2023 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022, og på de sager, som Rigsrevisionen på grund af sagernes kritiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022.
Statens driftsregnskab for 2022 udviste et overskud på 186,1 mia. kr. Statens udgifter var samlet set 769,3 mia. kr., og indtægterne var 955,4 mia. kr. Statens aktiver var 1.556 mia. kr., og passiverne var 955 mia. kr.
Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab for 2022 er rigtigt og uden væsentlige fejl. Staten har i alle væsentlige henseender disponeret og overholdt bevillingerne, og staten har overholdt reglerne herfor. Statsrevisorerne noterer sig med tilfredshed, at Rigsrevisionen – efter 5 år med forbehold – ikke længere tager forbehold for Skatteministeriets § 38. Skatter og afgifter.
Statsrevisorerne finder det dog utilfredsstillende, at Rigsrevisionen har måttet tage forbehold for Erhvervsministeriets del af statsregnskabet. Det skyldes en væsentlig fejl i regnskabet, idet Erhvervsministeriet har en hensættelse på 5 mia. kr., som der ikke forventes at blive behov for.
Statsrevisorerne skal fremhæve disse svagheder i 4 ministeriers regnskaber og regnskabsforvaltning, som kan udgøre risici i forhold til en korrekt regnskabsaflæggelse eller en sikker og effektiv forvaltning af offentlige midler. Ingen af svaghederne har dog medført fejl i statsregnskabet.
Skatteministeriets regnskaber og regnskabsforvaltning
- Skatteministeriet er nu i gang med at ændre regnskabspraksis, så udgifter til it-projekter fremadrettet registreres i overensstemmelse med statens regler. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret denne praksis siden 2019.
- Der er fortsat usikkerhed om indregningen af værdien af borgeres og virksomheders gæld til inddrivelse i statsregnskabet. Skatteministeriet vurderer gælden til en værdi på 33,6 mia. kr., mens den nominelle værdi er 140,1 mia. kr., dvs. et potentielt tab på 106,5 mia. kr. Statsrevisorerne har kritiseret Skatteministeriets forvaltning af gældsinddrivelsen siden 2009.
- Der er fortsat et mangelfuldt kontrolmiljø vedrørende § 38. Skatter og afgifter. Det gælder særligt kontrolmiljøet i forhold til de it-systemer, som Skatteministeriet selv drifter. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret kontrolmiljøet siden 2013.
- Skatteministeriet har ikke håndteret alle betydelige risici for fejl og svig som følge af mangler ved ministeriets styring af brugerrettigheder på § 38. Skatter og afgifter.
Forsvarsministeriets regnskabsforvaltning
- Der er fortsat ikke etableret et kontrolmiljø, der minimerer risikoen for fejl i regnskabet og risikoen for besvigelser. Den systemunderstøttede funktionsadskillelse i økonomisystemet DeMars er utilstrækkelig. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen har kritiseret kontrolmiljøet siden 2019.
- Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses fakturahåndtering er så mangelfuld, at det i flere tilfælde har medført væsentlige udgifter til gebyrer og morarenter.
Beskæftigelsesministeriets regnskabsforvaltning
- Beskæftigelsesministeriets kontrol med refusion til kommunerne har ikke i tilstrækkelig grad sikret, at statsregnskabets oplysninger herom er korrekte. Der er bl.a. mangler i opfølgningen på konstaterede fejl og afvigelser og tilfælde af ufuldstændige dataoverførsler til it-systemet Ydelsesrefusion.
Finansministeriets regnskabsforvaltning
- Finansministeriets styring af it-sikkerheden i betalingssystemet Statens Koncern Betalinger (SKB) er ikke tilstrækkelig. Det gælder særligt gennemgang og overvågning af it-sikkerheden hos leverandøren."