Beretning om Forsvarsministeriets styring af facility management

21-02-2022

Beretning nr. 11/2021

Beretningen handler om Forsvarsministeriets styring af facility management.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Forsvarsministeriet har sikret en tilfredsstillende styring af facility management i perioden februar 2018 - marts 2021. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har Forsvarsministeriet sikret et klart grundlag for kontrollen med facility manage­ment-kontraktens serviceleverancer, resultatmål og økonomi?
  • Har Forsvarsministeriet sikret, at serviceydelserne er leveret i den aftalte mæng­de og kvalitet?
  • Har Forsvarsministeriet ført tilstrækkelig kontrol med, om facility management-kontraktens resultatmål er opfyldt?
  • Har Forsvarsministeriet fulgt tilstrækkeligt op på facility management-kontraktens økonomi?

Rigsrevisionen vurderer, at Forsvarsministeriet har haft en utilfredsstillende styring af facility manage­­ment, efter ISS overtog varetagelsen af facility management på alle ministe­riets etablissementer i februar 2018. Konsekvensen er, at ministeriet på intet tidspunkt i den undersøgte periode har haft et tilstrækkeligt overblik over, om de serviceydelser, ministeriet har betalt for, er leveret i den aftal­te mængde og kvalitet.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i april 2021.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 21. februar 2022 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 11/2021 om Forsvarsministeriets styring af facility management

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Forsvarsministeriet indgik i 2017 en aftale med virksomheden ISS om at udlicitere driften af 9 service­områder, bl.a. rengøring, bygninger, areal­pleje, tekniske installationer og kantiner (facility management). Kontrak­t­en var Nordens største med en værdi på 3 mia. kr., og den omfattede leve­ring af ydelser til alle Forsvarsmini­ste­riets 560 etablisse­menter i 6 år med start den 1. februar 2018. Kort tid inde i kon­trakt­perioden blev det klart, at formålet med kontrakten om at sikre et højt ser­viceniveau og opnå bespa­rel­ser ikke blev indfriet. Forsvarsmini­ste­riets Ejendoms­sty­relse (FES) og ISS blev i juni 2021 enige om at ophæve kontrakten.

Facility management-kontrakten var baseret på en partnerskabsmodel mellem FES og ISS. Partnerskabsmodellen betyder ikke, at FES kan udlicitere ansvaret for styringen af kontrakten til ISS, da det er FES’ ansvar at sikre, at formålet med kontrakten opnås, og at forvaltningen sker i overensstemmelse med gældende regler og standarder.

Statsrevisorerne finder, at Forsvarsministeriet har haft en util­fredss­til­lende styring af facility management, siden ISS overtog opgavevaretagelsen i 2018.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Forsvarsmini­steriet fra start ikke har været tilstrækkeligt forberedt til at kunne styre facility management-kontrakten og på intet tidspunkt i kontraktperioden har haft fuldt overblik over, om de ydelser, som ISS har leveret, levede op til den aftalte mængde og kvalitet samt til de aftalte resultatmål.

Statsrevisorerne konstaterer, at ingen af formålene med facility management-kontrakten er indfriet. Forsvarsministeriet har hverken kunnet sikre et højt serviceniveau, reducere udgifter­ne til facility management eller opnå de besparelser, som var forven­tet, da ministeriet besluttede at samle facility management i én kon­trakt.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved:

  • At Forsvars­­­­mini­­ste­riet kun afsatte 64 arbejdsdage til at imple­mentere facility management-kontrakten med ISS, på trods af at kontrakten var sær­de­­les kompleks og kræ­vede omfattende tilpasnin­ger af styringen, bl.a. som følge af partnerskabs­modellen, der forpligtede parterne til at samarbejde om afdækning af mulighederne for optimering af service og besparelser.
  • At der gik mere end 1½ år, fra kontrakten var indgået med ISS, til FES fastsatte forretnings­gange for styringen, herunder kon­trol af service­leve­rancer, opfyldel­se af resultatmål og opfølg­ning på økono­mien.
  • At FES ikke har foretaget en systematisk kontrol med de variable serviceydelser ved varemodtagelse i facility management-kontraktens første 2 år.
  • At FES ikke har udført tilstrækkelige sandsynliggørende kontroller af, om de faste serviceydelser er leveret i den aftalte mængde og kvali­tet, og ikke har fulgt systematisk op på det omfattende antal fejl og klager. Ved udgangen af kontraktens første år var der fx over 3.300 klager.
  • At FES ikke i alle tilfælde har fulgt op på resultatmålene og ikke konsekvent har iværksat tiltag, der skulle sikre fremtidig opfyldelse af resultat­målene.
  • At Forsvarsministeriet især ikke har været i stand til at styre og følge op på grund af mangel på data, registreringer og system­under­støttelse.
  • At målsætningerne om at reducere udgifterne i kontraktperioden ikke er nået, da udgifterne har været stigende over årene.
  • At FES ikke har systemunderstøttet indkøbsprocessen, så der blev sikret den foreskrevne funktions­adskil­lelse, dvs. at der er risiko for, at den samme person kan have bestilt, godkendt og modtaget service­ydelser.

Statsrevisorerne noterer sig, at Rigsrevisionen ikke har haft mandat til at gennemgå ISS’ rolle i partnerskabet. Alligevel giver beretningen et indtryk af, at der har været udfordringer med ISS’ leverancer. Statsrevisorerne finder det relevant, at staten og private leverandører lærer af dette fejlslagne udliciteringsprojekt, og at man bruger den opnåede viden og erfaring ved fremtidige udbud af facility management-kontrakter."

Rigsrevisionens notat af 20. maj 2022

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 11/2021 om Forsvarsministeriets styring af facility management. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra forsvarsministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik