Beretning om revisionen af statens forvaltning i 2018

Den 16. august 2019 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på de sager, som rigsrevisor på grund af deres kritiske principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i den­ne beretning nr. 21/2018 om revisionen af statens forvaltning i 2018, og på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets fuldstændighed i beretning nr. 20/2018 om revisionen af statsregnskabet for 2018.

Revisionen har vist, at der har været en række regelbrud og forvaltnings­mangler i ministeriernes forvaltning i 2018, som bl.a. har givet Rigs­revi­sionen anledning til 3 kritiske udtalelser på Skatte­mini­ste­riets område.

Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at revisionen – særligt på Skattemini­steriets område – har konstateret en række væsentlige regelbrud og forvaltnings­mangler. Statsrevisorerne skal særligt pege på Skattemini­steriets forvaltning af:

• Inddrivelsesopgaven, hvor restancerne til det offentlige er steget fra ca. 108,6 mia. kr. til ca. 118,2 mia. kr. i 2018 som følge af en util­strækkelig inddrivelsesindsats, omfattende dataproblemer samt en begrænset og forsinket systemunderstøttelse. Statsrevisorerne finder det bekymrende, at Skatteministeriet ikke længere forventer at kunne afslutte oprydningen i november 2021, hvor fordringerne begynder at forælde, og at Skatteministeriet ikke længere forventer, at alle fordringer kan konverteres til det nye inddrivelsessystem.
• Rentetilskrivningen, hvor der – i strid med opkrævningsloven – ik­ke er tilskrevet renter på en række opkrævningsfordringer. Dette har medført et tab på minimum 400 mio. kr. for staten. Statsrevisorerne finder i den forbindelse, at det er en skærpende omstændighed, at problemerne vedrørende datafejl, utilstrækkelig system­understøttelse og afklaring af gældende renteregler har været kendt i en længere årrække.
• Nummerpladeinddragelsen, hvor nummerplader siden 2012 ikke er blevet sendt til inddragelse hos politiet, når ejerne mangler at betale grøn ejerafgift eller vægtafgift. Det betyder, at der – i strid med lovgivningen – kører ca. 250.000 køretøjer rundt på de danske veje, hvor nummerpladerne skulle have været inddraget.

Statsrevisorerne gør opmærksom på, at det fremgår af beretningen, at en yderligere indsats med flere medarbejdere i Gældsstyrelsen kan generere et stort månedligt merprovenu.

Hvad angår de øvrige ministerier, finder Statsrevisorerne det utilfredsstillende:

• At der ved virksomheder på 14 ministerområder er sket regelbrud, fejl eller mangler i forbindelse med lønforvaltningen. Justitsmini­steriet har fx udbetalt godt 835.000 kr. for meget til en chef i Krimi­nalforsorgen over en periode på 10 år, og Undervisningsministeriet har ikke ført et effektivt tilsyn med gymnasierektorernes løn, resultatlønskontrakter og engangs­vederlag.
• At der er mangler i en række ministeriers og virksomheders forvalt­ning af tilskud, bl.a. i Udenrigsministeriets administration af Danida Business Finance, Miljø- og Fødevareministeriets kontrol med tilskud til ordningerne Økologisk arealtilskud og Naturforvalt­ning, og Energi-, Forsynings- og Klimamini­steriet. Den mangelfulde forvaltning af tilskud indebærer risiko for, at tilskuddet ikke opfylder det samfundsmæssige formål, der var hen­sig­ten med bevillingen.
• At der er alvorlige mangler i it-sikkerheden hos Justitsministeriet, Sund­heds- og Ældreministeriet og Transport-, Bygnings- og Bolig­mini­steriet. Manglende it-sikkerhed medfører risiko for, at virksomhed­er­ne ikke kan opretholde driften, og at statens og borgernes oplysnin­ger kompromitteres.
• At Forsvarsministeriet har en uhensigtsmæssig budgetstyring af 3 fler­årige it-investeringsprojekter. Den utilstrækkelige styring medfører risiko for, at it-projekterne bliver forsinket, fordyret eller ikke har den rette kvalitet."