Den 14. august 2023 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på de sager, som Rigsrevisionen på grund af sagernes kritiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i beretning nr. 21/2022 om revisionen af statens forvaltning i 2022, og på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af, om statsregnskabet er rigtigt i beretning nr. 22/2022 om revisionen af statsregnskabet for 2022.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at ministerierne i 16 ud af 17 revisioner i alle væsentlige henseender har forvaltet i overensstemmelse med reglerne. Statsrevisorerne finder det også tilfredsstillende, at ministerierne i 14 ud af 18 revisioner i alle væsentlige henseender har understøttet en sparsommelig, produktiv eller effektiv forvaltning.
Statsrevisorerne skal – ligesom ved revisionen af statens forvaltning i 2021 – kritisere, at der har været væsentlige forvaltningsmangler på Skatteministeriets område i 2022. Det har givet Rigsrevisionen anledning til 2 kritiske udtalelser om Skatteministeriets inddrivelse af borgeres og virksomheders gæld til det offentlige og om Skatteministeriets budgetstyring.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der har været væsentlige regelbrud og forvaltningsmangler på Sundhedsministeriets område. Det har givet Rigsrevisionen anledning til 3 kritiske udtalelser om Sundhedsministeriets opkrævning af gebyrer, mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring.
Statsrevisorerne skal særligt pege på følgende:
- Den samlede offentlige gæld udgør 154,9 mia. kr., hvoraf 106,6 mia. kr. fortsat inddrives via Skatteministeriets gamle inddrivelsessystem (DMI). Til trods for at en stor del af gælden i DMI skyldes af personer med betalingsevne, kan Skatteministeriet fortsat ikke inddrive gælden via lønindeholdelse, der ellers er et af ministeriets mest effektive inddrivelsesværktøjer. Derudover kan ministeriet ikke inddrive en stor del af gælden på grund af problemer med datakvalitet og retskraft. Skatteministeriet har desuden en utilstrækkelig inddrivelsesindsats over for gæld, der er stiftet af virksomheder.
- Budgetstyringen i Skatteministeriet har været mangelfuld i 2 ud af 3 reviderede it-projekter. Ministeriet har heller ikke fulgt kravene om styring af statslige it-projekter i forbindelse med 2 it-udviklingsaktiviteter.
- Sundhedsministeriet har ikke fastsat korrekte gebyrtakster i overensstemmelse med budgetvejledningen på 9 ud af 13 reviderede gebyrord Ministeriet har bl.a. væsentlige overskud på gebyrordningen ”Sundhedsfaglige tilsyn” og væsentlige underskud på flere gebyrordninger. Der er tale om et væsentligt regelbrud, der samlet udgør ca. 19 % af ministeriets gebyrindtægter på 413 mio. kr.
- Sundhedsministeriets mål- og resultatstyring og aktivitets- og resursestyring har været mangelfuld i 2022. 5 ud af 6 virksomheder på ministerområdet har ikke mål- og resultatstyring og har ikke et grundlag for en effektiv aktivitets- og resursestyring. Konsekvensen er, at ministeriet ikke kan redegøre for, hvad de enkelte aktiviteter koster.
Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Skatteministeriet har forbedret inddrivelsen i 2022, idet en større andel af gælden kan inddrives via det nye inddrivelsessystem (PSRM). Dog finder Statsrevisorerne det kritisabelt og bekymrende, at der igen i 2022 er konstateret væsentlige mangler i Skatteministeriets inddrivelse af gæld til det offentlige.
Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne siden 2009 har påpeget, at Skatteministeriets inddrivelse af gæld til det offentlige har været mangelfuld. Det medfører risiko for, at gæld for flere milliarder kroner går tabt Rigsrevisionen har fx beregnet, at ministeriet kunne have inddrevet op til 4 mia. kr. i 2022, hvis ministeriet havde anvendt lønindeholdelse og afdragsordninger i DMI. Staten risikerer herved at miste skatteindtægter, og at borgernes og virksomhedernes retssikkerhed kompromitteres."