Den 22. august 2022 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 20/2020 om revisionen af statsregnskabet for 2021
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Statsrevisorernes grundlovsbestemte gennemgang af statsregnskabet baserer sig primært på Rigsrevisionens bevillingskontrol og vurdering af statsregnskabets rigtighed, der fremgår af denne beretning nr. 20/2021 om revisionen af statsregnskabet for 2021, og på de sager, som Rigsrevisionen på grund af deres kritiske, principielle eller tværgående betydning har valgt at rapportere om i beretning nr. 19/2021 om revisionen af statens forvaltning i 2021.
Statsrevisorerne konstaterer, at det samlede statsregnskab for 2021 i alle væsentlige henseender er rigtigt, bortset fra enkeltstående fejl og usikkerheder, som tilsammen udgør ca. 1 % af statsregnskabet. Disse fejl og usikkerheder bidrager dog tilsammen til et forbehold for det samlede statsregnskab.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Rigsrevisionen for femte år i træk har måttet tage forbehold for § 38. Skatter og afgifter.
Forbeholdet for statsregnskabet skyldes for det første, at Skatteministeriet igen har fejl og usikkerheder i regnskabet for § 38. Skatter og afgifter, da ministeriet ikke har værdiansat låste restancer korrekt eller gennemført tilstrækkelige kontroller i flere it-systemer. Der er tale om systematiske fejl og mangler i Skatteministeriets regnskabsforvaltning, som Statsrevisorerne har påtalt i mange år. Herudover er der fejl i statsregnskabets § 9. Skatteministeriet.
For det andet bidrager fejl af regnskabsteknisk karakter i Sundhedsministeriets, Erhvervsministeriets og Beskæftigelsesministeriets dele af statsregnskabet til forbeholdet. Fejlene indebærer, at statens aktiver og/eller indtægter er højere end angivet i regnskabet.
Disse fejl har tilsammen bidraget til forbeholdet for det samlede statsregnskab samt forbeholdet for § 9. Skatteministeriet, § 16. Sundhedsministeriet og § 38. Skatter og afgifter. Statsrevisorerne skal fremhæve følgende:
- Der er væsentlige fejl i Skatteministeriets regnskabsmæssige håndtering af it-projekter. Ministeriet har i strid med statens regnskabsregler driftsført udgifter til udvikling af it-systemer i stedet for at aktivere dem. Fejlene er systematiske og væsentlige, hvilket Statsrevisorerne ligesom i 2020 finder utilfredsstillende.
- Skatteministeriet har ikke værdiansat låste restancer korrekt. Borgeres og virksomheders gæld på ca. 33,7 mia. kr. er låst på grund af tvivl om retskraft og datakvalitet som følge af de mange problemer på inddrivelsesområdet, der har været kendt siden 2015.
- Skatteministeriet har fortsat mangelfulde kontroller i flere it-systemer og rentefejl på ca. 1.095 mio. kr.
Statsrevisorerne har siden 2009 gjort Folketinget og skiftende regeringer opmærksom på de alvorlige problemer på skatteområdet. Statsrevisorerne anerkender, at Skatteministeriet arbejder på at løse problemerne, men må konstatere, at arbejdet trækker i langdrag, og at afgørende fremskridt udebliver.
Statsrevisorerne finder, at genopbygning af en effektiv skatteforvaltning bør have højeste prioritet.
Statsrevisorerne skal henlede Folketingets opmærksomhed på, at Statsrevisorerne og Rigsrevisionen fortsat følger udviklingen i Skatteministeriet tæt og løbende søger tvivlsspørgsmål af betydning for Folketingets godkendelse af statsregnskabet – især på skatteområdet – afklaret bedst muligt.
Statsrevisorerne konstaterer, at der i 2021 var et overskud på 33,1 mia. kr. i statens driftsregnskab. Statens udgifter var samlet set 871,6 mia. kr., og indtægterne var 904,7 mia. kr."