Beretning om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Den 23. oktober 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Byggeriet af Niels Bohr Bygningen er fordyret og forsinket ad flere omgan­ge. Da projektet blev igangsat, var budgettet ca. 1,8 mia. kr., og bygningen skulle stå færdig og overdrages til Københavns Universitet ultimo 2016. Det seneste skøn er, at bygningen forventes at koste ca. 4,2 mia. kr., og at bygningen står færdig i november 2020. En af årsagerne til for­dyr­elsen og forsinkelsen er, at der er foretaget en række ændringer i bygningens projektgrundlag – som Bygningsstyr­elsen og Københavns Universitet i fællesskab har udar­bejdet – undervejs i byggeriet, bl.a. af laboratorieudstyr og ventilation i bygningen. Ansvaret for byggeriet har skiftet ad flere omgan­ge. Frem til 2011 lå ansvaret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i 2011 overtog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvaret, og i 2015 overtog Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (nu Transport- og Boligministeriet) ansvaret.

Statsrevisorerne kritiserer, at byggeriet af Niels Bohr Bygningen er fordyret med ca. 2,4 mia. kr. og forsinket med ca. 4 år.

Statsrevisorerne kritiserer Transport- og Boligministeriets styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Mangler i styringen har – ud over fordyrelse og forsinkelse – haft negative følger for bygningens funktio­na­litet og kapacitet, og de ønskede gevinster for forsk­ning og uddannelse er indtil videre udeblevet.

Statsrevisorerne bemærker i øvrigt, at den dårlige styring, fordyrelse og forsinkelse medfører en betydelig huslejestigning for Københavns Universitet.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Bygningsstyrelsen ikke har sikret et tilstrækkeligt grundlag for projektet og for beslutninger om ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Statsrevisorerne bemærker, at konsekvensvur­der­inger af besparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i Niels Bohr-byggeriet har en økonomisk og tidsmæssig ramme, som skal overholdes.

Statsrevisorernes kritik er bl.a. baseret på:

• At Bygningsstyrelsen ikke har sikret, at alle brugerkrav var afklaret ved god­kend­elsen af projektforslaget i april 2013.
• At der i det oprindelige aktstykke og projektgrundlag fra 2013 ikke er afsat en særskilt reserve til ændringer m.m.
• At Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet ikke i tilstrækkelig grad har afklaret besparelsestiltagene, som blev indarbejdet i projektet, før de blev godkendt. Den manglende afklaring har efterfølgende ført til, at der har måttet foretages yderligere ændringer og dermed fordyrelse og forsinkelse af byggeriet.
• At Bygningsstyrelsen har haft en utilstrækkelig ændringsstyring i projektet og ikke i alle tilfælde har vurderet de samlede konsekvenser af ændringerne for fx økonomi, tid og funktionalitet. Styrelsen har gennemført 2 større ændringer i byggeriet uden tillægskontrakter og dermed på et ufuldstændigt grundlag. Styrelsen har i grundlaget for beg­ge ændringer væsentligt undervurderet konsekvenserne for byggeriets økonomi og tidsplan.
• At Vejdirektoratet efter overtagelsen af bygherreansvaret heller ikke har kunnet lægge en holdbar tidsplan. Byggeriet er således mere end 1 år forsinket i forhold til den tidsplan, som Vejdirektoratet fremlag­de efter overtagelsen i januar 2018."

Beretning nr. 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Sagen optages i Endelig betænkning 2023 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at Transportministeriet i juli 2023 har overdraget Niels Bohr Bygningen til Københavns Universitet, hvilket er ca. 7 år senere end planlagt. Transportministeriet forventer, at den endelige pris for byggeriet vil være 5,3 mia. kr., hvilket svarer til en fordyrelse på 3,1 mia. kr. 

Boligministeren oplyste i sin redegørelse af 4. januar 2021 til Rigsrevisionens beretning, at den særlige dialogbaserede model, der har været anvendt ved byggeriet af Niels Bohr Bygningen, skulle tilpasses eller helt afskaffes, idet modellen gav uhensigtsmæssige rammer for projektstyringen, bl.a. fordi den giver en uklar rollefordeling mellem kunden (universiteterne) og bygherren (Bygningsstyrelsen). For at afklare, om modellen fortsat skulle anvendes i fremtidige byggeprojekter, blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som skulle analysere modellen. Den tværministerielle arbejdsgruppe skulle have afrapporteret sin analyse til Folketingets Økonomiudvalg med udgangen af 2022. 

Statsrevisorerne konstaterer, at Transportministeriets arbejde med at afklare, om den dialogbaserede aftalemodel fortsat skal anvendes i byggeprojekter, stadig pågår. Analysearbejdet er således forsinket med ca. 2 år. Tidsplanen for færdiggørelsen af analysearbejdet er endnu ikke fastlagt. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der endnu ikke er sket en afklaring af, om den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter."