Beretning om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

23-10-2020

Beretning nr. 2/2020

Beretningen handler om byggeriet af Niels Bohr Bygningen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transport- og Boligministeriet, herunder Bygningsstyrelsen og Vejdirektoratet, har styret ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

  • Har Bygningsstyrelsen sikret, at bygningens projektgrundlag var fastlagt i tilstræk­kelig grad?
  • Har Bygningsstyrelsen sikret, at beslutninger om ændringer i byggeriet blev truffet på et tilstrækkeligt grundlag?

Rigsrevisionen vurderer, at Transport- og Boligministeriet har haft en meget utilfredsstillende styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Konsekvensen er, at den mangelfulde ændringsstyring har bidraget til den samlede fordyrelse på ca. 2,4 mia. kr., som ikke har ført til forbedringer af bygningens kvalitet. Desuden har manglerne i styringen af de gennemgåede ændringer bidraget til forsinkelsen på ca. 4 år, der bl.a. har medført, at de ønskede gevinster for forskning og uddannelse indtil videre er udeblevet.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2019.

Kort fortalt (PDF) Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 23. oktober 2020 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Byggeriet af Niels Bohr Bygningen er fordyret og forsinket ad flere omgan­ge. Da projektet blev igangsat, var budgettet ca. 1,8 mia. kr., og bygningen skulle stå færdig og overdrages til Københavns Universitet ultimo 2016. Det seneste skøn er, at bygningen forventes at koste ca. 4,2 mia. kr., og at bygningen står færdig i november 2020. En af årsagerne til for­dyr­elsen og forsinkelsen er, at der er foretaget en række ændringer i bygningens projektgrundlag – som Bygningsstyr­elsen og Københavns Universitet i fællesskab har udar­bejdet – undervejs i byggeriet, bl.a. af laboratorieudstyr og ventilation i bygningen. Ansvaret for byggeriet har skiftet ad flere omgan­ge. Frem til 2011 lå ansvaret i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, i 2011 overtog Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ansvaret, og i 2015 overtog Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (nu Transport- og Boligministeriet) ansvaret.

Statsrevisorerne kritiserer, at byggeriet af Niels Bohr Bygningen er fordyret med ca. 2,4 mia. kr. og forsinket med ca. 4 år.

Statsrevisorerne kritiserer Transport- og Boligministeriets styring af ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Mangler i styringen har – ud over fordyrelse og forsinkelse – haft negative følger for bygningens funktio­na­litet og kapacitet, og de ønskede gevinster for forsk­ning og uddannelse er indtil videre udeblevet.

Statsrevisorerne bemærker i øvrigt, at den dårlige styring, fordyrelse og forsinkelse medfører en betydelig huslejestigning for Københavns Universitet.

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at Bygningsstyrelsen ikke har sikret et tilstrækkeligt grundlag for projektet og for beslutninger om ændringer i byggeriet af Niels Bohr Bygningen. Statsrevisorerne bemærker, at konsekvensvur­der­inger af besparelser og ændringer er særligt vigtige, når man som i Niels Bohr-byggeriet har en økonomisk og tidsmæssig ramme, som skal overholdes.

Statsrevisorernes kritik er bl.a. baseret på:

  • At Bygningsstyrelsen ikke har sikret, at alle brugerkrav var afklaret ved god­kend­elsen af projektforslaget i april 2013.
  • At der i det oprindelige aktstykke og projektgrundlag fra 2013 ikke er afsat en særskilt reserve til ændringer m.m.
  • At Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet ikke i tilstrækkelig grad har afklaret besparelsestiltagene, som blev indarbejdet i projektet, før de blev godkendt. Den manglende afklaring har efterfølgende ført til, at der har måttet foretages yderligere ændringer og dermed fordyrelse og forsinkelse af byggeriet.
  • At Bygningsstyrelsen har haft en utilstrækkelig ændringsstyring i projektet og ikke i alle tilfælde har vurderet de samlede konsekvenser af ændringerne for fx økonomi, tid og funktionalitet. Styrelsen har gennemført 2 større ændringer i byggeriet uden tillægskontrakter og dermed på et ufuldstændigt grundlag. Styrelsen har i grundlaget for beg­ge ændringer væsentligt undervurderet konsekvenserne for byggeriets økonomi og tidsplan.
  • At Vejdirektoratet efter overtagelsen af bygherreansvaret heller ikke har kunnet lægge en holdbar tidsplan. Byggeriet er således mere end 1 år forsinket i forhold til den tidsplan, som Vejdirektoratet fremlag­de efter overtagelsen i januar 2018."

Rigsrevisionens notat af 2. februar 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2020 om byggeriet af Niels Bohr Bygningen. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra boligministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat eller vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen bemærker, at ministeransvaret for Bygningsstyrelsen, herunder også færdiggørelsen af Niels Bohr Bygningen, med ressortændringen af 21. januar 2021 hører under Transportministeriets ressort. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Transportministeriets arbejde med at formalisere de gennemførte ændringer
  • Transportministeriets arbejde med at færdiggøre Niels Bohr Bygningen
  • Transportministeriets arbejde med at afklare, om den dialogbaserede model fortsat skal anvendes i fremtidige byggeprojekter.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik