Beretning om åbne data

15-03-2019

Beretning nr. 12/2018

Beretningen handler om åbne data. 

Data er det nye råstof. Når statslige myndigheder åbner deres data, kan det derfor føre til samfundsøkonomisk værdi og øge gennemsigtigheden i forvaltningen. 

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at der ikke eksisterer et fyldestgørende overblik over åbne statslige data. Derfor har Rigsrevisionen kortlagt alle åbne statslige datasæt. Kortlægningen viser, at der findes 921 åbne datasæt, som udstilles 88 forskellige steder. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i december 2017. 

Hele beretningen (PDF) Interaktiv visualisering af statens åbne data mv.

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 15. marts 2019 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 12/2018 om åbne data

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Alle ministerier indsamler data, fx statistik, geodata og klimadata. Data kan have værdi som åbne data, dvs. når de er frit tilgængelige og kan anvendes af alle. Folketinget vedtog i 2005 loven om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven). Formålet med loven var især at skabe regler og rammer for, at borgere og virksomheder kommer­cielt og ikke-­kommercielt kunne videreanvende data indsamlet af offentlige myn­dig­heder. 

Danmark er på verdensplan førende i offentlig digitalisering, men Dan­mark klarer sig dårligere end tidligere i internationale sammenligninger med hensyn til at åbne de offentlige data. 

Statsrevisorerne bemærker, at statslige myndigheder kan bidrage til at øge økonomisk vækst i samfundet og transparens i forvalt­ning­en, hvis de i højere grad åbner deres data. 

En barriere for at indfri dette potentiale er, at der ikke findes en fyldest­gørende og lettilgængelig oversigt over statens åbne data. Rigs­revi­sio­nen har kortlagt, at der findes 921 åbne datasæt, der vises 88 forskellige steder. 

Statsrevisorerne finder det relevant, at Finansministeriet udnytter den bemyndigelse, som ministeriet har haft siden 2014, til at for­plig­te alle ministerier til løbende at indmelde deres åbne datasæt i én bestemt oversigt. 

Statsrevisorerne skal pege på, at denne undersøgelse har fokus på læring og eksempler på, hvordan statslige myndigheder kan arbej­de systematisk med at åbne data.

Statsrevisorerne har bl.a. hæftet sig ved disse undersøgelses­resul­tater: 

  • 11 ministerier har arbejdet meget systematisk med at åbne data og har åbnet en række datasæt. Fx er der gode eksempler i Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet og i Beskæftigelsesministeriet, mens 7 mini­sterier har arbejdet mindre systematisk med at åbne data.
  • En række tværministerielle initiativer har positivt understøttet åb­ningen af statslige data, fx Erhvervs­mini­steriets initiativer i regi af Partnerskabet for åbne offentlige data, men staten mangler at placere et entydigt ansvar for det tværministerielle arbejde med at åbne data.
  • Ministerierne oplever barrierer af teknisk, økonomisk, juridisk og organisatorisk art i forhold til at åbne data."

Rigsrevisionens notat af 25. september 2019

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2018 om åbne data.

Notatet er baseret på redegørelser fra ministre på tværs af staten og handler om de initiativer, som ministrene vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • resultatet af Finansministeriets afklaring af konsekvenserne ved at forpligte alle ministerier til at benytte Datasætkataloget og den beslutning, afklaringen fører til
  • resultatet af Finansministeriets vurdering af muligheden for at indføre et ”open by default”-princip i praksis og de samfundsmæssige effekter af dette samt den beslutning, vurderingen fører til
  • Finansministeriets arbejde med at opdatere den tekniske vejledning fra 2010 og eventuelt supplerende tiltag. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 23. september 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2018 om åbne data. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • resultatet af Finansministeriets afklaring af konsekvenserne ved at forpligte alle ministerier til at benytte Datasætkataloget og den beslutning, afklaringen fører til
  • resultatet af Finansministeriets vurdering af muligheden for at indføre et ”open by default”-princip i praksis og de samfundsmæssige effekter af dette samt den beslutning, vurderingen fører til
  • Finansministeriets arbejde med at opdatere den tekniske vejledning fra 2010 og eventuelt supplerende tiltag. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 

  • Finansministeriets arbejde med at afklare rammerne for at forpligte alle ministeri­er til at benytte ét adgangspunkt for alle åbne statslige datasæt og den beslutning, afklaringen fører til
  • Finansministeriets arbejde for at understøtte et formålsbestemt princip for arbejdet med åbne data gennem ministeriets tekniske vejledning og eventuelle supplerende tiltag.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 30. juni 2023

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 12/2018 om åbne data. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets arbejde med at afklare rammerne for at forpligte alle ministerier til at benytte ét adgangspunkt for alle åbne statslige datasæt og den beslutning, afklaringen fører til
  • Digitaliserings- og Ligestillingsministeriets arbejde for at understøtte et formålsbestemt princip for arbejdet med åbne data gennem ministeriets tekniske vejledning og eventuelle supplerende tiltag. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik