Beretning om lempelsen af revisionspligten

Den 7. juni 2019 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2018 om lempelsen af revisionspligten

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Statsrevisorerne har anmodet om denne beretning for at få undersøgt, om Erhvervsministeriet og Skatteministeriet har gennemført en tilfredsstillende indsats for at modvirke utilsigtede konsekvenser af lempelsen af revisionspligten i 2012. 

Folketinget vedtog i 2012 en ændring af årsregnskabsloven, som lempe­de revisionspligten for virksomheder i regnskabsklasse B (små virk­somheder). Lempelsen betød, at små holdingvirksomheder helt kunne fravæl­ge revision, mens de resterende revisionspligtige virksomheder kun­ne anvende udvidet gennemgang som et alternativ til revision. Formålet med lempelsen var at lette virksomhedernes administrative byrder. Erhvervs­styrelsen skønnede således i 2012, at lempelsen kunne spare små holdingvirksomheder for 172 mio. kr. om året, og indførel­sen af udvidet gennemgang kunne spare virksomhederne for 236 mio. kr. om året. Da bl.a. Skatteministeriet vurderede, at lempelsen kunne have negative kon­sekvenser for virksomhedernes skattebetaling, fremgik det af lovforslaget, at holdingvirksomhedernes fritagelse for revisionspligt skulle evalueres efter 3 år. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Erhvervsministe­riet og Skatteministeriet ikke i tide og ikke i tilstrækkelig grad har sikret sig viden om, hvilken effekt lempelsen af revisions­pligten har haft, herunder om lempelsen har lettet byrderne for små virk­somheder, eller om den har svækket virksomhedernes regel­efter­levelse og skattebetaling. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Folketinget mod­tog evalueringen af lempelsen af revisionspligten med 2 års for­sinkelse.

Det fremgår af evalueringen, at der er flere fejl i årsregnskaber fra små hol­dingvirksomheder, der har fravalgt revisorbistand, end i regnskaber for små holdingvirk­somheder, der har fået revisorbistand, men at arten af revisor­bistand ikke har betydning for fejlniveauet. Det fremgår endvidere, at der ikke er forskel på regelefterlevelsen på skatteområdet mellem små holdingvirksom­heder med eller uden revision af årsregnskabet. 

Statsrevisorernes bemærkning er bl.a. baseret på: 

• At Erhvervsstyrelsen ikke har kunnet håndhæve egen lovgivning, da styrelsen ikke har sikret de oplysninger fra SKAT, der er nødvendige for at kontrollere, om virksomhederne lever op til betingelserne for at fravælge revision.
• At Erhvervsstyrelsen stoppede sin årlige opfølgning på konsekven­ser­ne af at lempe revisionspligten, selv om styrelsen i 2015 modtog indikationer på, at fejlforekomsten var større i årsregnskaber uden revision.
• At SKAT ikke som forudsat har øget kontrolindsatsen med ca. 10 årsværk over for de virksomheder, der har fravalgt revision.
• At Erhvervsministeriet ikke har fulgt særskilt op på, om de små holdingvirk­somheders fritagelse for revisionspligten har ført til de forventede lettelser. Med hensyn til udvidet gennemgang viser ministeriets egne opgørelser, at virksomhederne langt fra har opnået de lettel­ser, som var skønnet.
• At høringen af lovforslaget i 2012 ikke omfattede fritagelsen af små holdingselskaber for revision, og at Folketinget ikke blev orienteret herom."