Beretning om politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

26-04-2018

Beretning nr. 15/2017

Beretningen handler om politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorbredskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om politiet har sikret, at konsekvenserne af det ekstra resursetræk til terrorberedskabet og grænsekontrollen går mindst ud over borgerne. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har politiet løbende tilpasset grænsekontrolindsatsen til migrationssituationen for at frigøre politifaglige resurser til politiets øvrige opgaver?
Har politiet sikret, at omprioriteringen går mindst muligt ud over den grove borgerrettede kriminalitet og borgernes tryghed?
Har politiet sikret, at den styrkede indsats på de 7 politisk prioriterede områder er videreført, som det er forudsat i flerårsaftalen?

Rigsrevisionen vurderer, at politiets omprioritering som følge af terrorberedskabet og den midlertidige grænsekontrol har haft konsekvenser for deres opgavevaretagelse, herunder for nogle af de højt prioriterede områder som fx grov borgerrettet kriminalitet. Undersøgelsen indikerer således, at politiet – selv om de har flyttet resurser til den grove borgerrettede kriminalitet – kun delvist har forhindret, at de nødvendige omprioriteringer er gået ud over borgerne.

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i januar 2017.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 26. april 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 15/2017 om politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Med flerårsaftalen for 2016-2019 aftalte forligskredsen, at der skulle ske en betydelig styrkelse af politiets indsats mod terror og illegal indvandring i grænseområderne. Med aftalen fulgte et bevillingsløft på 411 mio. kr. i 2016 og 546 mio. kr. i 2017 samt en reserve på 200 mio. kr. i 2016 og 220 mio. kr. i 2017 til indsatsen i grænseområderne. Da bevillingsløftet ikke fuldt ud dækkede det ekstra resursebehov, var det forudsat i aftalen, at politiet skulle omprioritere sine resurser, men det fremgik ikke af aftalen, hvilke områder politiet skulle nedprioritere.

Rigspolitiets målsætning har været, at omprioriteringen skulle ske med så få konsekvenser for borgerne som muligt. Rigspolitiet har i den forbindelse opstillet pejlemærker for politikredsenes prioriteringer, som bl.a. indebærer, at grov borgerrettet kriminalitet skal prioriteres før sager, politiet tager op af egen drift, og mindre alvorlige straffesager. Rigspolitiet har løbende orienteret forligskredsen og Folketinget om, at omprioriteringen ikke kunne foretages uden konsekvenser for politiets andre opgaver.

Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende, at Rigspolitiet løbende har omprioriteret med henblik på at kunne løse de prioriterede opgaver med terrorbekæmpelse og grænsekontrol. Statsrevisorerne konstaterer dog, at politiet ikke er lykkedes med at opretholde indsatsen på andre prioriterede områder, herunder den borgerrettede grove kriminalitet. Det har haft mærkbare konsekvenser for borgerne.

Beretningen viser bl.a.:

Sigtelsesprocenten for grov borgerrettet kriminalitet er faldet med 21 % fra 2014 til 2017, hvilket er langt mere end faldet i sigtelsesprocenten for de mindre alvorlige initiativ-, tyveri- og hærværkssager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fra anmeldelse til sigtelse for sager om grov borgerrettet kriminalitet er steget med 36 % i perioden 2014-2017. Samtidig er andelen af anmeldelser vedrørende grov borgerrettet kriminalitet steget fra 3 % til 6 % fra 2014 til 2017.
Sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til sigtelse for initiativ-, tyveri- og hærværkssager er under ét steget 91 % fra 2014 til 2017.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for aktiviteter vedrørende økonomisk kriminalitet er steget 48 % fra 2015 til 2017.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for indbrud og cyberkriminalitet er steget med henholdsvis 44 % og 66 % fra 2015 til 2017, men politiet har fastholdt eller øget sigtelsesprocenten.
Politiet har øget grænsekontrolindsatsen, uanset at antallet af asylansøgere og antallet af ulovligt indrejste i EU er faldet med mere end 80 % fra 2015 til 2017.
Politiets responstider er steget fra 2014 til 2017, og utrygheden blandt borgerne er øget fra 2016 til 2017, især i de særligt udsatte boligområder."

Ministerredegørelse

Justitsministerens redegørelse af 15. juni 2018 (PDF)

Rigsrevisionens notat af 4. juli 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2017 om politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol.

Notatet er baseret på en redegørelse fra justitsministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

Justitsministeriets arbejde med at sikre, at sigtelsesprocenter og sagsbehandlingstider vedrørende grov borgerrettet kriminalitet samt responstider og borgernes tryghed når det niveau, der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft.
Justitsministeriets arbejde med at sikre, at resultaterne på de i flerårsaftalen prioriterede områder – økonomisk kriminalitet, indbrud og cyberkriminalitet – ved udgangen af flerårsaftalen i 2019 ikke er ringere end ved udgangen af forrige flerårsaftale.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 3. februar 2023

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 15/2017 om politiets opgavevaretagelse efter styrket terrorberedskab og indførelse af midlertidig grænsekontrol.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

Justitsministeriets arbejde med at sikre, at sigtelsesprocenter og sagsbehandlingstider vedrørende grov borgerrettet kriminalitet samt responstider og borgernes tryghed når det niveau, der var gældende, da det styrkede terrorberedskab og den midlertidige grænsekontrol trådte i kraft
Justitsministeriets arbejde med at sikre, at resultaterne på de i flerårsaftalen prioriterede områder – økonomisk kriminalitet, indbrud og cyberkriminalitet – ved udgangen af flerårsaftalen i 2019 ikke er ringere end ved udgangen af forrige flerårsaftale.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

Justitsministeriets arbejde med at øge sigtelsesprocenten vedrørende personfarlig kriminalitet samt nedbringe sagsbehandlingstiden og politiets responstider
Justitsministeriets arbejde med at øge sigtelsesprocenten og nedbringe sagsbehandlingstiderne vedrørende økonomisk kriminalitet.