Beretning om togenes punktlighed

11-10-2017

Beretning nr. 3/2017

Beretningen handler om DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå det fælles mål for kundepunktlighed for DSB’s trafik på fjern- og regionalbanen.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå kundepunktlighedsmålet har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har DSB i samarbejde med Banedanmark udarbejdet en robust køreplan?
  • Har DSB’s indsats for at nå kundepunktlighedsmålet været tilfredsstillende?
  • Har Banedanmarks indsats for at nå kundepunktlighedsmålet været tilfredsstillende? 

Rigsrevisionen vurderer, at resultatet af DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå kundepunktlig­heds­­målet ikke har været tilfredsstillende. Rigsrevisionen kan dog konstatere, at DSB og Banedanmark løbende har arbejdet med at forbedre kundepunktligheden og nedbringe de største årsager til forsinkelser. Denne indsats har haft en positiv effekt i 2017, men kundepunktligheden ligger stadig under målet. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2016. 

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 11. oktober 2017 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"DSB indgik i april 2015 en ny 10-årig kontrakt med Transport-, Bygnings- og Boligministeriet om driften af togtrafikken for perioden 2015-2024. Kontrakten indeholder et nyt mål for kundepunktlighed. Der er tale om et fælles mål for både DSB og Banedanmark, hvor der måles på, hvor stor en del af kunderne der ikke bliver forsinket mere end 3 minutter. 

Målet for kundepunktlighed stiger i henhold til trafikkontrakten gradvist fra 81,3 % i 2015 til 88,7 % i 2024. Bag stigningen ligger en optimistisk forventning om, at forbedringer af infrastrukturen (nye baner og sporfornyelse) og et nyt signalsystem vil give mere stabil togdrift. 

Statsrevisorerne finder, at DSB’s og Banedanmarks indsats for at nå målet for kundepunktlighed ikke har været tilfredsstillende. Det skyldes bl.a., at DSB har haft mange fejl på togene, og at der har været mange signalfejl ved Banedanmarks sikrings- og signalanlæg.  

Statsrevisorerne finder det i den forbindelse ikke tilfredsstillende: 

  • at den køreplan for 2016, som DSB udarbejdede i 2016, ikke var tilstrækkelig robust til at sikre en stabil togdrift med høj punktlighed
  • at DSB’s leverance af tog fra værksted til drift har været mangelfuld, og at værkstedskapaciteten har været utilstrækkelig
  • at Banedanmark har haft en mangelfuld projektstyring af sporfornyelsesprojekter, og at forsinkelsen af Signalprogrammet har medført, at planlagte udskiftninger af gamle sikrings- og signalanlæg ikke er blevet gennemført. 

Både DSB og Banedanmark har ydet en indsats i 2017 for at forbedre kundepunktlig­heden, men Statsrevisorerne konstaterer, at kundepunktligheden stadig ligger under målet. 

Statsrevisorerne må sammenfattende konstatere, at Banedanmarks gamle sikrings- og signalanlæg og DSB’s gamle og problemfyldte tog også i de kommende år vil udfordre en stabil togdrift med høj punktlighed."

Rigsrevisionens notat af 1. marts 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed.

Notatet er baseret på en redegørelse fra transport-, bygnings- og boligministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat og vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriets og DSB’s arbejde med at fastsætte et nyt krav for DSB’s operatørpunktlighed
  • Transport-, Bygnings- og Boligministeriets arbejde med at analysere, om den nuværende frekvens er hensigtsmæssig
  • DSB’s arbejde med at ansætte op mod 200 medarbejdere på DSB’s værksteder
  • Banedanmarks tiltag for at forbedre projektplanlægningen af større sporfornyelsesprojekter. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 20. marts 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Transport- og Boligministeriets og DSB's arbejde med at fastsætte et nyt krav for DSB's operatørpunktlighed
  • Transport- og Boligministeriets arbejde med at analysere, om den nuværende frekvens er hensigtsmæssig
  • DSB’s arbejde med at ansætte op mod 200 medarbejdere på DSB's værksteder
  • Banedanmarks tiltag for at forbedre projektplanlægningen af større sporfornyelsesprojekter.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik