Beretning om undervisningen på professionshøjskolerne

12-10-2016

Beretning nr. 2/2016

Beretningen handler om undervisning og resurseforvaltning på de 4 største uddannelser på professions­højskolerne: lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om professions­højskolerne forvalter deres resurser til undervisning på de 4 uddannelser effektivt. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Ligger antallet af undervisningstimer til de studerende på professionshøjskolerne på et ensartet niveau?
  • Sikrer professionshøjskolerne, at underviserne anvender en større del af deres arbejdstid på undervisning?
  • Kan professionshøjskolerne få bedre resultater ud af deres resurser? 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i august 2015.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 12. oktober 2016 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Danmarks 7 professionshøjskoler uddanner arbejdskraft, der løser væsentlige samfundsopgaver. Der er i 2016 budgetteret med et taxametertilskud på ca. 4,5 mia. kr. til professionshøjskolerne. Professionshøjskolerne er selvejende institutioner med hver deres bestyrelse, der bl.a. har til opgave at sikre uddannelsernes kvalitet og en effektiv drift af skolen. Uddannelses- og Forskningsministeriet fører tilsyn og skal sikre rammerne for professionshøjskolerne og uddannelserne. 

Beretningen omhandler de 4 største uddannelser: lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at professionshøjskolerne ikke har forvaltet deres resurser til undervisning tilstrækkeligt effektivt.  

Statsrevisorerne bemærker særligt, at der er stor forskel på, hvor mange undervisningstimer professionshøjskolerne tilbyder de studerende. 

Statsrevisorernes kritik er baseret på: 

  • At en sammenligning på landsplan af den undervisning, som de studerende tilbydes, viser store variationer. Fx tilbydes en sygeplejerskestuderende i Sønderborg 71 % flere timer end en studerende i Thisted.
  • At kun én af de 7 professionshøjskolers bestyrelser og direktioner har opstillet mål for, hvor stor en del af arbejdstiden undervisningen skal udgøre, selv om øget undervisningstid var ét af flere mål i overenskomstaftalen fra 2013.
  • At hovedparten af professionshøjskolernes bestyrelser og direktioner ikke har tilstrækkelig viden om, hvordan deres undervisere bruger deres tid på forskellige formål såsom undervisning og forskning.
  • At der er indikationer på, at professionshøjskolerne kan opnå bedre resultater uden at øge resurseforbruget – hvor bedre resultater måles som karakternive­auet og evnen til at fastholde de studerende på studierne. 

Statsrevisorerne opfordrer til, at professionshøjskolerne sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet undersøger, hvilken sammenhæng der er mellem antal undervisningstimer og uddannelsernes kvalitet. Statsrevisorerne opfordrer endvidere til, at denne beretning bruges konstruktivt. Det er således relevant at finde forklaringer på forskellene i professionshøjskolernes resultater og resurseforvaltning og at lære af de professionshøjskoler, der gør det bedst."

Rigsrevisionens notat af 14. marts 2017

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne.

Notatet er baseret på en redegørelse fra uddannelses- og forskningsministeren og handler om de initiativer, som ministeren vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på forskellene i timetallene
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på, om professionshøjskolernes ledelser får forbedret ledelsesinformation, som viser, hvor stor en andel af undervisernes arbejdstid der anvendes til undervisning
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på opmærksom­hedspunkterne fra beretningen, herunder særligt ministeriets initiativer i forhold til at afdække årsagerne til forskellene mellem professionshøjskolerne og eventuelle initiativer, der skal bidrage til at udbrede bedste praksis, så skolerne kan opnå bedre resultater med det samme resursegrundlag.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 5. august 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2016 om undervisningen på professionshøjskolerne.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på forskellene i timetallene
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på, om professionshøjskolernes ledelser får forbedret ledelsesinformation, som viser, hvor stor en andel af undervisernes arbejdstid der anvendes til undervisning
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på opmærksomhedspunkterne fra beretningen, herunder særligt ministeriets initiativer i forhold til at afdække årsagerne til forskellene mellem professionshøjskolerne og eventuelle initiativer, der skal bidrage til at udbrede bedste praksis, så skolerne kan opnå bedre resultater med det samme resursegrundlag.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

  • udviklingen i variationen i timetal på pædagoguddannelsen og læreruddannelsen
  • Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med at følge op på, om Københavns Professionshøjskole, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole samt Professionshøjskolen Absalon får forbedret ledelsesinformationen.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik