Beretning om indsatsen over for anbragte børn

Den 9. august 2016 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte børn

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Ca. 1 % af alle danske børn er anbragt uden for hjemmet enten i plejefamilier eller på institution. Social- og Indenrigsministeriet har ansvaret for rammerne for kommunernes indsats i forhold til anbringelse af børn, mens kommunerne yder den konkrete indsats. I 2014 anvendte kommunerne ca. 9,3 mia. kr. på ca. 11.000 anbragte børn. Heraf finansierede staten ca. 600 mio. kr. 

Folketinget gennemførte Anbringelsesreformen i 2006 for at forbedre indsatsen over for anbragte børn, idet der havde været en række eksempler på kommuner, der reagerede for sent eller utilstrækkeligt over for udsatte børn. Reformen havde til formål at sikre, at anbragte børn fik samme muligheder som andre børn for at få en uddannelse, et arbejde og et familieliv. Reformen skulle styrke kommunernes sagsbehandling og effekten af indsatsen ved bl.a. at stille krav om, at barnet skal inddrages, at indsatsen skal tilpasses det enkelte barn, og at der skal følges mere systematisk op på indsatsen. Folketinget har siden gennemført yderligere 3 reformer og vedtaget en række justeringer af loven, bl.a. med henblik på at styrke kommunernes sagsbehandling. 

Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at Social- og Indenrigsministeriet efter 10 års indsats ikke kan dokumentere, at kommunernes sagsbehandling i forhold til anbringelse af børn er blevet bedre, eller at indsatsen har haft den tilsigtede effekt.  

Statsrevisorerne finder, at Social- og Indenrigsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har understøttet, at kommunerne indfrier Anbringelsesreformens formål.  

Statsrevisorerne kritiserer, at kommunernes sagsbehandling i mange anbringelsessager ikke overholder lovens krav om børnesamtaler, handleplaner og børnefaglige undersøgelser. 

Statsrevisorerne bemærker i den forbindelse: 

• At Social- og Indenrigsministeriet kun har stillet få redskaber til rådighed for kommuner og sociale tilbud, der kan hjælpe med at måle og dokumentere effekten af indsatsen over for anbragte børn. Dermed er der risiko for, at kvantitet og økonomi – og ikke kvalitet og effekt – bliver bestemmende for, hvordan kommunerne anbringer udsatte børn."

Beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte børn

Sagen optages i Endelig betænkning 2019 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at Social- og Indenrigsministeriet har forbedret målingen og dokumentationen af effekten af kommunernes indsats over for anbragte børn, bl.a. er kommunernes pligt til at indberette data på anbringelsesområdet blevet målrettet og saneret.

Statsrevisorerne finder imidlertid, at Social- og Indenrigsministeriets opfølgning på dele af beretningen har trukket i unødigt langdrag. En betydelig andel af anbringelsessagerne lever ikke op til lovens krav, men ministeriet har endnu ikke gjort tilstrækkeligt i forhold til at mindske det gab, der er mellem kommunernes praksis og lovens centrale krav til kommunernes sagsbehandling om fx børnefaglige undersøgelser og børnesamtaler. Statsrevisorerne vil fortsat følge sagen."

Beretning nr. 21/2015 om indsatsen over for anbragte børn

Sagen optages i Endelig betænkning 2022 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfølgning på den kommunale sagsbehandling over for anbringelse af børn er blevet styrket, idet ministeriet nu måler og følger op på bl.a. lovmedholdeligheden af kommunernes indsats. Statsrevisorerne finder det imidlertid utilfredsstillende, at der knap 7 år efter, at beretningen blev afgivet, fortsat er et gab mellem Anbringelsesreformens lovkrav og den kommunale sagsbehandling. Statsrevisorerne skal opfordre til, at social-, bolig- og ældreministeren i højere grad sikrer, at Anbringelsesreformens lovkrav efterleves i den kommunale sagsbehandling. 

Statsrevisorerne konstaterer endvidere, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet siden Rigsrevisionens sidste opfølgning i 2020 har iværksat 3 nye initiativer, som skal understøtte sagsbehandlingen og sikre kvaliteten i den kommunale sagsbehandling i forbindelse med anbringelsessager. Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Social-, Bolig- og Ældreministeriet ikke kan dokumentere, om de nye og de eksisterende initiativer rent faktisk styrker sagsbehandlingen. Statsrevisorerne vil fortsat følge sagen."