Beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

17-09-2014
Beretning Ministerredegørelse Notat

Beretning nr. 24/2013

Beretningen handler om udviklingen og implementeringen af den digitale løsning Fælles Medicinkort (FMK). 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses departements (Sundhedsministeriet), National Sundheds-it’s (NSI) og regionernes indsats for at udvikle og implementere FMK har været tilstrækkelig. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Har Sundhedsministeriet og NSI sikret rammerne for at gennemføre FMK-programmet?
  • Har Sundhedsministeriet og NSI styret FMK-programmet mod at nå den fastsatte tid, pris og kvalitet, og har regionerne understøttet denne styring tilfredsstillende?
  • Har regionerne sikret implementering af FMK ultimo 2013, og har NSI sikret, at it-sikkerheden i FMK er tilstrækkelig?
  • Har Sundhedsministeriets oplysninger til Folketingets Finansudvalg om udviklingen og implementeringen af FMK været korrekte? 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i oktober 2013.

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 17. september 2014 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Fælles Medicinkort (FMK) består af en central database, der indeholder alle borgeres medicinoplysninger, og lokale FMK-integrationer i en lang række sundhedssystemer – de praktiserende læger har fx 10 forskellige – og det forventes, at FMK kan få op til 200.000 brugere i sundhedssektoren. Når FMK er fuldt implementeret, vil praktiseren­de læger, sygehuse, hjemmesygeplejersker mfl. kunne trække på databasens aktuel­le oplysninger om patienternes medicin.

Sammenhængende Digital Sundhed i Danmark (SDSD) havde ansvaret for FMK fra medio 2008, til SDSD blev nedlagt i 2010, hvor National Sundheds-it (NSI) overtog an­­svaret. NSI indgår i Sundhedsministeriets koncern. ABT-fonden (nu Fonden for Velfærdsteknologi) under Finansministeriet ydede ca. 200 mio. kr. til etableringen af FMK, som forventedes at give en årlig økonomisk gevinst på ca. 123 mio. kr. Planen var oprindelig, at FMK skulle være fuldt udrullet ved udgangen af 2011.

Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriets, NSI’s og regionernes mangelfulde indsats i udviklingen og implementeringen af FMK. Konsekvenserne er, at FMK er betydeligt forsinket og stadig ikke anvendes fuldt ud. Endvidere er den samlede pris for at indføre FMK ukendt.

Statsrevisorerne skal pege på en række årsager til den utilfredsstillende udvikling:

  • Sundhedsministeriet har ikke sikret tilstrækkelig ledelseskraft og incitamenter til at sikre fremdriften i FMK-programmet, skønt udviklingen af FMK involverer uafhængige offentlige og private parter.
  • NSI har ikke kortlagt de arbejdsgange, som FMK skal understøtte, og havde fra start ikke sikret, at anvendelighed og datakvalitet var tilstrækkeligt testet.
  • NSI har ikke sikret it-sikkerheden tilstrækkeligt i det centrale FMK-system, herunder følsomme persondata.
  • Regionerne har ikke sikret oprydning i patienternes medicinkort, tests af brugervenligheden i FMK og tilstrækkelig oplæring af brugerne af FMK.

Statsrevisorerne kritiserer Sundhedsministeriet for at give ukorrekte oplysninger til Folketingets Finansudvalg i 2011 om, at kommunerne forventedes at nå fristen i 2011."

Rigsrevisionens notat af 16. februar 2015

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort (FMK). 

Notatet er baseret på en redegørelse fra ministeren for sundhed og forebyggelse og handler om de initiativer, som ministeren planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses arbejde med at styrke programgrundlaget og sikre fremdriften i FMK-programmet ved at gennemføre de udestående initiativer i handlingsplanen og følge parternes gennemførelse af den samlede handlingsplan
  • National Sundheds-it’s arbejde med at sikre it-sikkerheden af det centrale FMK-system
  • regionernes arbejde med at sikre implementering af FMK ved at gennemføre de initiativer i handlingsplanen, som regionerne har ansvaret for
  • udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene og hos de praktiserende læger.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 1. november 2016

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort (FMK). 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder: 

  • arbejdet med at styrke programgrundlaget og sikre fremdriften i FMK-programmet
  • arbejdet med at sikre it-sikkerheden i FMK
  • arbejdet med at sikre implementeringen af FMK
  • udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene og hos de praktiserende læger. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene, herunder i ambulatorierne.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 29. april 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort (FMK). 

Der er i notatet fulgt op på udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i anvendelsen af FMK på sygehusene, herunder i ambulatorierne.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 15. maj 2020

Beretning nr. 24/2013 om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort

Sagen optages i Endelig betænkning 2019 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at der, siden beretningen blev afgivet i 2014, har været en positiv udvikling i sygehusenes anvendelse af det Fælles Medicinkort.

Statsrevisorerne finder det imidlertid utilfredsstillende, at graden af anvendelse af det Fælles Medicinkort efter mere end 5 år stadig ikke har nået det fastsatte mål på 95 % på landsplan. Det indebærer, at sundhedspersonale og patienter ikke altid har adgang til opdaterede medicinoplysninger, som er vigtige for den medicinske behandling og patientsikkerheden. Statsrevisorerne og Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i anvendelsen af det Fælles Medicinkort på sygehusene."

Statsrevisorerne, den 15. maj 2020

Beretningshistorik