Den 29. august 2012 behandlede Statsrevisorerne
Beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren
Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:
"Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer samt psykologer, som udfører konsultationer og behandlinger - helt eller delvist på det offentliges regning. I 2011 udgjorde de offentlige udgifter til ydelser i praksissektoren ca. 13,7 mia. kr.
Der er få overordnede rammer og lovkrav til styringen og regionernes økonomiske ansvar over for praksissektoren. De specifikke aktiviteter og udgifter fastsættes ved aftaler efter forhandling mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og praksissektorens organisationer.
Aktivitetsniveauet i praksissektoren er i høj grad styret af borgernes efterspørgsel, og der er få begrænsninger på det antal ydelser, som den enkelte borger kan modtage. Honorarsystemet betyder, at der betales for det leverede antal ydelser, og regionerne har derfor vanskeligt ved at budgettere udgifterne præcist og har ringe muligheder for at påvirke forbruget.
Regionerne har heller ikke tilfredsstillende muligheder for at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om honoraret modsvarer den modtagne ydelse. Regionerne modtager årligt mere end 60 mio. regninger fra praksissektoren, og en række forbehold og undtagelser i aftalerne medfører, at der ud over systemkontrol også foretages manuel kontrol og skønsmæssige vurderinger af regningerne. Dertil kommer, at en væsentlig del af kontrollen med forbruget - og kompetencen til at sanktionere - afgøres i samarbejdsudvalg med ligelig repræsentation fra regioner og praksissektorens organisationer. Statsrevisorerne har i den forbindelse bemærket, at kontrollen ikke er tilrettelagt med udgangspunkt i bedste praksis.
Statsrevisorerne bemærker, at Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne ikke har sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.
Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad er mulighed for at styre, kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen har i mange år været under pres, og derfor er det fx ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissektoren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug af hjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne."