Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren

29-08-2012

Beretning nr. 17/2011

Beretningen handler om styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer samt psykologer. Aktiviteterne omfatter de behandlinger og konsultationer, der finder sted i praksissektoren. Formålet med beretningen har været at kortlægge de overordnede rammer for styringen af praksissektoren, herunder afdække lovreguleringen på området, og undersøge, om Finansministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og regionerne sikrer en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

  • Hvilke rammer og krav i lovgivningen og økonomiaftalerne med regionerne danner grundlag for styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren?
  • Kan regionerne på tilfredsstillende vis styre, herunder planlægge og påvirke, aktiviteter og udgifter i praksissektoren?
  • Kan regionerne på tilfredsstillende vis kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i november 2011.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 29. august 2012 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Praksissektoren omfatter alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og tandplejere, fysioterapeuter, fodterapeuter, kiropraktorer samt psykologer, som udfører konsultationer og behandlinger - helt eller delvist på det offentliges regning. I 2011 udgjorde de offentlige udgifter til ydelser i praksissektoren ca. 13,7 mia. kr.

Der er få overordnede rammer og lovkrav til styringen og regionernes økonomiske ansvar over for praksissektoren. De specifikke aktiviteter og udgifter fastsættes ved aftaler efter forhandling mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og praksissektorens organisationer.

Aktivitetsniveauet i praksissektoren er i høj grad styret af borgernes efterspørgsel, og der er få begrænsninger på det antal ydelser, som den enkelte borger kan modtage. Honorarsystemet betyder, at der betales for det leverede antal ydelser, og regionerne har derfor vanskeligt ved at budgettere udgifterne præcist og har ringe muligheder for at påvirke forbruget.

Regionerne har heller ikke tilfredsstillende muligheder for at kontrollere, hvilke ydelser borgerne modtager, og om honoraret modsvarer den modtagne ydelse. Regionerne modtager årligt mere end 60 mio. regninger fra praksissektoren, og en række forbehold og undtagelser i aftalerne medfører, at der ud over systemkontrol også foretages manuel kontrol og skønsmæssige vurderinger af regningerne. Dertil kommer, at en væsentlig del af kontrollen med forbruget - og kompetencen til at sanktionere - afgøres i samarbejdsudvalg med ligelig repræsentation fra regioner og praksissektorens organisationer. Statsrevisorerne har i den forbindelse bemærket, at kontrollen ikke er tilrettelagt med udgangspunkt i bedste praksis.

Statsrevisorerne bemærker, at Finansministeriet, Sundhedsministeriet og regionerne ikke har sikret en tilfredsstillende styring af aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at der ikke i højere grad er mulighed for at styre, kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Udgifterne til det offentlige sundhedsvæsen har i mange år været under pres, og derfor er det fx ikke tilfredsstillende, at produktivitetsfremgang i praksissektoren som følge af ny teknologi, mere effektive arbejdsprocesser og brug af hjælpepersonale ikke fører til fald i honorarsatserne."

Rigsrevisors notat af 7. februar 2013

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Notatet er baseret på en redegørelse fra finansministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse samt på udtalelser fra regionsrådene. Notatet handler om de initiativer, som ministrene planlægger at iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • bestræbelserne på at skabe mere ensartede aftaler på tværs af praksisområderne
  • tiltag, der kan sikre regionerne bedre planlægnings- og styringsredskaber i forhold til prak­sissektoren
  • tiltag, der kan styrke regionernes kontrolindsats og forbedre regionernes muligheder for at kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 10. februar 2016

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • bestræbelser på at skabe mere ensartede aftaler på tværs af praksisområderne
  • tiltag, der kan sikre regionerne bedre planlægnings- og styringsredskaber i forhold til praksissektoren
  • tiltag, der kan styrke regionernes kontrolindsats og forbedre regionernes muligheder for at kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Finansministeriets, Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med at afdække mulighederne for at justere honorarsystemet for almen praksis
  • regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem.

Hele beretningen (PDF)

Rigsrevisionens notat af 4. februar 2020

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • tiltag, der kan sikre regionerne bedre planlægnings- og styringsredskaber i forhold til praksissektoren, herunder Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med at afdække mulighederne for at justere honorarsystemet for almen praksis
  • tiltag, der kan styrke regionernes kontrolindsats og forbedre regionernes muligheder for at kontrollere og følge op på aktiviteter og udgifter i praksissektoren, herunder regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen i regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem til udbetaling og registrering af sygesikringsydelser.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 21. februar 2020

Beretning nr. 17/2011 om aktiviteter og udgifter i praksissektoren

Sagen optages i Endelig betænkning 2018 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at regionerne 8 år efter, at beretningen blev afgivet, og 9 år efter, at regionerne traf beslutning om det, endnu ikke har implementeret et bedre system til udbetaling og registrering af sygesikringsydelser i praksissektoren. Statsrevisorerne finder det særdeles kritisabelt, at regionerne siden 2011 har brugt tid og resurser på et nyt afregningssystem, som aldrig er taget i brug, men kasseret i 2019. Regionerne har nu igangsat et nyt projekt med samme kvalitetskrav og formål. Statsrevisorerne vil nøje følge regionernes arbejde med at implementere et nyt afregningssystem."

Statsrevisorerne, den 21. februar 2020

Beretningshistorik