Grønne regnskaber har hidtil været mest udbredt i private virksomheder, men offentlige virksomheder, der er godkendelsespligtige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, er også omfattet af loven. For statsinstitutioner, der ikke kategoriseres som særlig forurenende, er der ikke krav om, at de skal udarbejde grønne regnskaber.
Undersøgelsen er baseret på en gennemgang af de grønne regnskaber, der er aflagt som en del af virksomhedsregnskaberne for 1999 og 2000.
I perioden 1997-1999 udarbejdede et stadigt større antal institutioner grønne regnskaber. I 1999 havde 47 % således udarbejdet et grønt regnskab som en del af virksomhedsregnskabet. Det grønne regnskab indeholdt for de fleste institutioners vedkommende oplysninger om forbruget af el, vand og varme.
De grønne regnskaber for 2000 varierer meget i form og indhold, hvad angår omfang og typen af miljøinformationer.
Undersøgelsen viste, at hovedparten af de udvalgte institutioner kunne oplyse om en eller flere positive miljømæssige effekter ved at udarbejde grønne regnskaber.
Rigsrevisionen noterede sig, at 3/4 af institutionerne havde foretaget analyser af, hvilke initiativer der gav en hurtig økonomisk besparelse, og at flere institutioner påpegede, at initiativer i relation til el, vand, varme og affald gav en hurtig økonomisk besparelse.
I beretningen inddrages endvidere begrebet miljøledelse. Formålet med miljøledelse er, at institutionen arbejder systematisk med institutionens miljøforhold og etablerer rutiner, så institutionen overholder eventuelle miljøkrav og minimerer ressourceforbruget og den forurening, som påføres omgivelserne.
Blandt de forholdsvis få statslige institutioner, der havde implementeret miljøledelse, oplyste langt den overvejende del, at de havde opnået økonomiske besparelser, og godt halvdelen angav, at miljøarbejdet havde tilvejebragt miljøforbedringer. Dette illustreres også med Rigsrevisionens konkrete beskrivelse af miljøstyringssystemer i Miljøstyrelsen og Farvandsvæsenet, der er blandt de institutioner, der er nået længst i relation til miljøledelse.
Rigsrevisionen finder det således velbegrundet med en styrkelse af de grønne regnskaber og miljøledelse i staten.
Hele beretningen (PDF)