Beretning om revisionen af statsregnskabet for 2000

06-12-2001

Beretning nr. 16/2000

Beretning om revisionen af statsregnskabet indeholder Rigsrevisionens redegørelse for revisionen af statsregnskabet for finansåret 2000 og Rigsrevisionens erklæring herom. Beretningen indeholder et afsnit for hvert ministerområde, hvoraf det fremgår, hvilke revisionsprodukter der er udført vedrørende de enkelte institutioner samt resultatet af revisionen, ligesom der under hvert ministerområde er omtalt forhold, Rigsrevisionen har fundet særligt væsentlige. Rigsrevisionen har på baggrund af den udførte revision foretaget en samlet vurdering af de enkelte ministerområders regnskabsaflæggelse for finansåret 2000. Der er endvidere redegjort for resultatet af tværgående undersøgelser af 9 udvalgte emner. Det fremgår af Rigsrevisionens erklæring, at statsregnskabet generelt er aflagt i overensstemmelse med de gældende regnskabsbestemmelser, og at regnskabet giver et retvisende billede af statens indtægter og udgifter i finansåret 2000 og af aktiver og passiver ultimo 2000.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den. 6. december 2001 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 16/00 om revisionen af statsregnskabet for 2000

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at aflæggelsen af statens regnskaber for 2000 generelt har været tilfredsstillende, og at regnskabsaflæggelsen fortsat er i en positiv udvikling.

Rigsrevisors gennemgang af ministerområderne viser imidlertid stadig en række større og min­dre fejl i forretningsgange, afstemninger, regnskabsaflæggelse, virksomhedsregnskaber, økono­mi­st­yring mv., og den af rigsrevisor anvendte klassificering af ministerområdernes regnskabsaflæg­gel­se er udtryk for en sammenvejet vurdering, som kan dække over kritisable forhold inden for et mi­nisterområde, der generelt bedømmes som tilfredsstillende.

Det fremgår af beretningen, at ministerier, styrelser og institutioner stort set er enige i revisionens kritik, og statsrevisorerne forventer, at ministerierne tager de påviste fejl og problemer op, og at det af ministrenes redegørelse til denne beretning fremgår, hvorledes problemerne er eller vil blive løst.

Statsrevisorerne bemærkede sidste år, at de havde forventninger til Finansministeriets rapport fra september 2000 med anbefalinger vedrørende ændringer i principperne for opgørelse og op­stil­ling af statens status - men der er stadig for mange tilfælde af fejl i opgørelsen af mi­ni­ste­riers og institutioners aktiver og passiver, herunder især af mellemregningskonti.

Statsrevisorerne har bemærket, at Udenrigsministeriet har fulgt statsrevisorernes opfordring om at afsætte de nødvendige ressourcer til forbedring af økonomi- og regnskabsforholdene og om, at ministeriets ledelse bør udvise øget bevågenhed med de regnskabsmæssige opgaver. Statsreviso­rer­ne skal dog bemærke, at der på regnskabsområdet stadig er et stort forbedringspotentiale, og at det bl.a. omfatter afstemning af statuskonti, tilskudsforvaltning og styring af flerårige be­vil­lin­ger.

Statsrevisorerne kritiserer, at Told•Skats opfølgning har været mangelfuld i enkelte større skat­­te­sager, hvilket har medført forældelse af statskassens fordringer, og at ledelsesinformationen i Told•Skat har været mangelfuld, så direktionen ikke har haft tilstrækkeligt overblik over sty­rel­sens øko­nomiske dispositioner.

Statsrevisorerne kritiserer, at Forskningsstyrelsens bevillingsadministration har været util­stræk­kelig, så tilsagnsrammen vedrørende tilsagn fra Statens Forskningsråd har været overskredet med 1,1 mia. kr. Det kan efter Rigsrevisionens opfattelse ikke fastslås, om forskningsrådenes høje til­­sagnsgivning i 2000 har medført merudgifter for staten eller ej.

Statsrevisorerne kritiserer, at Danmarks Pædagogiske Universitets regnskabsaflægning ikke har været tilfredsstillende. Den selvejende institution blev oprettet pr. 1. juli 2000, og institutionens statsautoriserede revisor, som er institutionens rådgiver på regnskabsområdet, tog i sin erklæ­ring forbehold for både åbningsbalance og regnskab, fordi dokumentationen for beløbene i regn­skabsmaterialet var mangelfuld. Statsrevisorerne kritiserer, at Undervisningsministeriet ikke hav­de sørget for det nødvendige regelgrundlag for Danmarks Pædagogiske Universitets regnskabs­aflæggelse og stadig ikke har færdiggjort en regnskabsinstruks for institutionen. Statsrevisorer­ne vil anmode rigsrevisor om at undersøge Undervisningsministeriets administration af regnskabs­regler og tilsyn i forhold til selvejende institutioner for videregående uddannelser.

Statsrevisorerne bemærker, at der på Trafikministeriets område er konstateret mangler ved ca. halvdelen af de reviderede institutioner.

Således har Færdselsstyrelsen gennem længere tid udbetalt væsentlige beløb som kontante løn­­for­skud, som ikke rutinemæssigt blev modregnet ved førstkommende lønudbetaling, men he­n­stod uaf­regnet i længere tid.

Beretningen indeholder en gentagelse af dele af sidste års kritik af Banestyrelsens økonomiske for­valtning, som er blevet forbedret, men stadig har mangler. Statsrevisorerne kan oplyse, at Rigsrevisionen har påbegyndt en større undersøgelse af Banestyrelsen.

Statsrevisorerne kritiserer, at Trafikministeriets departement på intet tidspunkt i pe­rio­den 1995-2000 har haft iværksat normale forretningsgange og kontroller for administration af de bevilgede tilskud på i alt 426,7 mio. kr. fra Trafikpuljen. Ingen af Finansministeriets reg­ler for god tilskudsadministration har været anvendt på et systematiseret og formaliseret grund­lag, og derfor har ministeriet ikke haft retningslinjer, der kunne sikre det økonomiske og administrative overblik over Trafikpuljen.

I beretningens afsnit IV gennemgår rigsrevisor en række tværgående emner:

  • Statsrevisorerne har hæftet sig ved, at hver tredje institution på lønområdet mangler en per­son­adskilt kontrol ved ansættelse og indplacering, og at undersøgelsen viser behovet herfor, da der er en tydelig sammenhæng mellem antallet af fejl og manglende og/eller utilstrækkelig kontrol.
  • Rigsrevisors stikprøveundersøgelse viser manglende pensionsindbetaling i 27,3 % af de un­der­søg­te tilfælde. Det drejer sig om en aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Cen­tral­organisation fra marts 1999 om pensionsbidrag af tillæg på chefområdet.

Statsrevisorerne kritiserer de mange fejl i indbetaling af pensionsbidrag af det nævnte tillæg til stillinger i bestemte lønrammer.

  • Gennemgangen af tipsfondene viser, at ministeriernes administrationsudgifter opgøres uen­s­ar­tet og på grundlag af skøn, at der er et stort behov for ajourføring af retningslinjerne for regn­skab og revision, og at især Kulturministeriet og Undervisningsministeriet ikke foretager en sy­ste­matisk og rettidig opfølgning på regnskaberne fra tilskudsmodtagere.
  • Rigsrevisionens revision af statslige byggeadministrationer og statslige byggerier viste en til­freds­stillende administration af byggerierne og deres gennemførelse - når der ses bort fra Uden­rigsministeriets område. Byggeriet af ambassade og ambassadørbolig i Berlin var ikke sty­ret tilfredsstillende."

Rigsrevisors notat af 26. februar 2003

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 12. marts 2003

Beretning nr. 16 2000 om revisionen at statsregnskabet for 2000

Sagen optages i Endelig betænkning 2001 som fortsat med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne er enig med rigsrevisor i at afslutte de i notatet omtalte sager og i, at der i opfølgningen på Beretning nr. 18 2001 om revisionen af statsregnskabet for 2001 skal følges op på Erhvervs- og Boligstyrelsens afstemningsproblemer.

Statsrevisorerne forventer, at rigsrevisor indarbejder en undersøgelse af Danmarks Pædagogiske Universitets økonomiske forhold i den planlagte beretningsundersøgelse af den økonomiske basis for etableringen af visse selvejende uddannelsesinstitutioner."

Rigsrevisors notat af 26. februar 2004

Rigsrevisors notat af 21. januar 2005

Beretningshistorik