Nordisk revisionsreglement

Revisionsreglement for midler bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

§ 1. Formål og anvendelsesområde

Formålet med reglementet er at sikre, at der sker betryggende og ensartet revision af midler bevilliget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Mi­nisterråd. Revisionen omfatter desuden midler, som disse organer bevilger til fællesnordiske institutioner, projekter og anden virksomhed. Revisionen skal og­så omfatte en vurdering og undersøgelse af, om disse midler anvendes i henhold til de mål, der er fastlagt for de fællesnordiske aktiviteter, se § 4. Revisionsreglementet gælder uanset om revisionen udføres af en national revisionsmyndighed eller anden revisor. 

§ 2. Definitioner

Nationale revisionsmyndigheder er i denne sammenhæng Rigsrevisionen, Danmark; Riksrevisjonen, Norge; Ríkisendurskoðun, Island; Statens Revisionsverk, Finland; Riksrevisionen, Sverige; Landsgrannskoðanin, Færøerne, Ålands Landskapsregering og Grønlands Selvstyres Intern Revision. 

En institution er et permanent fællesnordisk organ, som finansieres over Nordisk Ministerråds budget og ledes af en bestyrelse eller lignende, som udpeges af og er ansvarlig overfor Nordisk Ministerråd. En institution har vedtægter som fastsæt­tes af Nordisk Ministerråd. Ministerrådet fastsætter også hvilke nordiske organer, der betegnes institutioner i det årlige budget ”Planer och Budget”. 

Projekter er typisk tidsmæssigt begrænsede nordiske projekter. Projekterne styres normalt af en projektleder, som er ansvarlig for gennemførelsen af projektet, er tilknyttet et forvaltningsorgan, og bærer det administrative og økonomiske ansvar for projektet overfor Nordisk Ministerråd. 

§ 3. Revisionsstandarder

Revisionen skal udføres i henhold til de af revisionsmyndigheden vedtagne revisionsstandarder i overensstemmelse med ISSAI 100 – Grundlæggende principper for offentlig revision. De anvendte revisionsstandarder bør være i overensstemmelse med både ISSAI 100 og ISSAI 200 – Principper for finansiel revision, ISSAI 300 – Principper for forvaltningsrevision og ISSAI 400 – Principper for juridisk-kritisk revision, som alle indgår i INTOSAI’s Internationale Standarder for Supreme Audit Institutions - ISSAI. 

§ 4. Revisionens omfang

Revisionsmyndighedens overordnede opgave er at sikre, at Nordisk Råds og Nor­disk Ministerråds økonomireglement og bestemmelser overholdes og at aktiviteter og målsætninger gennemføres i henhold til budgettet og i overensstemmelse med Nordisk Råds, Nordisk Ministerråds og de nationale parlamenters intentioner, som angivet i budgettet (Planer och Budget eller “bevillingsbrevet” for de enkelte institutioner). 

Revisionen gennemføres med udgangspunkt i den enkelte institutions retsgrundlag og formål. 

Revisionen skal planlægges og udføres i henhold til nationale revisionsstandarder, i overensstemmelse med principperne i ISSAI 100. Revisionsmyndigheden skal hvert år udføre finansiel revision af institutionernes årsregnskab. Revisionen udføres i overensstemmelse med revisionsmyndighedens revisionsstandarder og øvrige generelle praksis. Hvis forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision normalt er del af revisionen af statslige offentlige institutioner, bør revisionsopgaven ligeledes omfatte forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. 

På baggrund af resultatet af den finansielle revision udformer revisor en konklusion om: 

  • hvorvidt virksomhedens regnskab for det pågældende år er retvisende, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, og udarbejdet i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelser. 

Hvis revisionsmyndigheden gennemfører forvaltningsrevision, kan formålet være at udforme en konklusion om: 

  • hvorvidt forretningsgange og interne kontroller sikrer, at Nordisk Ministerråds systemer, processer, programmer, aktiviteter eller organisationer understøtter principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen. 

Hvis revisionsmyndigheden gennemfører juridisk-kritisk revision, kan formålet være at udforme en konklusion om: 

  • hvorvidt institutionens aktiviteter, dispositioner og informationer i al væsentlighed er i overensstemmelse med relevante bestemmelser i bevillinger og andre forskrifter.

§ 5. Ansvar for revisionen

Den nationale revisionsmyndighed i det land, hvor institutionen har hovedkontor, er ansvarlig for revisionen. 

Hvis revisionsmyndigheden finder det hensigtsmæssigt, kan opgaven med at revidere en institutions årsregnskab overdrages til en privat eller statsautoriseret revisor. I de tilfælde skal årsrevisionen gennemføres i overensstemmelse med dette revisionsreglement. Den nationale revisionsmyndighed kan vælge at supplere revisionsreglementet med yderligere bestemmelser. 

Nordisk Ministerråd skal levere en opdateret oversigt over midler bevilget og udbetalt til institutionerne til Rigsrevisionen (DK). Rigsrevisionen (DK) sender efterfølgende oversigten til de nationale revisionsmyndigheder med henblik på deres revision af institutionerne. 

§ 6. Rapportering og frister

Resultatet af de gennemførte revisioner af institutionerne afrapporteres i en årlig revisionsberetning, som bør inkludere en revisionspåtegning af årsregnskabet. Revisionsmyndighederne sender en kopi af deres revisionsberetning til Rigsrevisionen (DK) hvert år inden den 15. maj.  

Revisionsberetningen om Nordisk Råd afgives til Nordisk Råd. Revisionsberetningen om Nordisk Ministerråd afgives til Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. 

Revisionsberetningen til Nordisk Ministerråd afgives – efter en høringsperiode – inden den 1. juli i året efter regnskabsåret. 

§ 7. Revisionsberetningens indhold

Revisionsberetningen om den finansielle revision skal indeholde følgende oplysninger: 

  • hvem afgives revisionspåtegningen til
  • hvilken organisation vedrører den
  • beskrivelse af elementerne i det relevante årsregnskab (resultatopgørelse, balance og noter), regnskabsperiode og angivelse af hvilke regnskabsbestemmelser, regnskabet er udarbejdet efter
  • ledelsens ansvar for årsregnskabet
  • revisors ansvar for revisionen af årsregnskabet, inklusive henvisning til anvendte revisionsstandarder i henhold til ISSAI 100.
  • anvendt regnskabspraksis
  • eventuelle forbehold
  • konklusion baseret på den udførte revision
  • eventuelle supplerende oplysninger
  • dato og underskrift. 

Resultaterne af eventuelt gennemførte juridisk-kritiske revisioner eller forvaltningsrevisioner afrapporteres i den finansielle revisionsberetning i et afsnit med overskriften “Erklæring i henhold til anden lovgivning og øvrig regulering”. Alternativt kan revisionsberetningen evt. opdeles i en sektion dedikeret til den finansielle revisionsberetning og en sektion dedikeret til juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision.

§ 8. Ikrafttrædelse

Revisionsreglementet træder i kraft ved rigsrevisorernes underskrift den 31. marts 2022 og får virkning for regnskabsåret 2022.  

Bemærkninger til revisionsbestemmelserne

De første revisionsbestemmelser blev fastlagt af de nordiske rigsrevisorer den 16. oktober 1998. 

Den 12. august 2003, ændrede de nordiske rigsrevisorer den første sætning i reg­lementets § 2 således, at Færøernes Landsgrannskodanin og Ålands Landskapsregering også defineres som nationale revisionsmyndigheder. 

Den 13. august 2013 reviderede de nordiske rigsrevisorer bestemmelserne. 

Den 31. marts 2022 godkendte de nordiske rigsrevisorer det nuværende revisionsreglement efter 2 høringsperioder. 

Ad § 1. Formål og anvendelsesområde

Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd finansieres af de fem nordiske lande. Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd udarbejder et budget for deres aktiviteter, som herefter forelægges til godkendelse af de nationale parlamenter. Udover Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd omfatter aktiviteterne 12 nordiske institutioner. Nordisk Ministerråd arbejder med en budgetramme på næsten 1 milliard danske kro­ner (2021 priser). Budgettet fastlægges med udgangspunkt i de bidrag, som Nordisk Råd modtager fra de nordiske parlamenter. 

Ad § 2. Definitioner

Et sekretariat (eller lignende) assisterer bestyrelsen i institutionen og styrer de løbende aktiviteter. Sekretariatet ledes af en afdelingschef, kontorchef eller lignende. Sekretariatslederen udnævnes af Nordisk Ministerråd. Institutionens aktiviteter og forhold til Nordisk Ministerråd reguleres i en resultatkontrakt og en instruks udformet af Nordisk Ministerråd. Alle institutioner er underlagt det økonomireglement, der gælder for Nordisk Ministerråd. 

Projekter omfatter støtteordninger, sektorprojekter, tværgående projekter og projekter, som ligger inden for sektorernes budgetmæssige ramme. Projekter er underlagt Nordisk Ministerråds økonomireglement og bestemmelser. 

Nordisk Ministerråds sekretariat kan indgå aftaler med offentlige myndigheder, private organisationer eller personer i det omfang, hvor sådanne myndigheder, private organisationer eller personer udgør en forvaltningsenhed for et givent projekt i det land, hvor projektet eller dele af projektet gennemføres. I sådanne tilfælde indgår Nordisk Ministerråd en aftale med forvaltningsenheden, hvori forvaltningsenhedens rettigheder og forpligtelser beskrives.

Ad § 3. Revisionsstandarder

De nordiske revisionsmyndigheder har implementeret INTOSAI’s ISSAI’er i deres nationale standarder som foreskrevet i ISSAI 100. Revisionsmyndigheden bør således gennemføre revisionen af de nordiske midler i overensstemmelse med sine nationale revisionsstandarder. 

Ad § 4. Revisionens omfang

Ingen kommentarer. 

Ad § 5. Ansvar for revisionen

Revisionsmyndigheden er sædvanligvis ansvarlig for revisionen af de midler, der er bevilget af de nordiske parlamenter til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd samt de midler, som Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd efterfølgende bevilger til de nordiske institutioner.  

Revisionsmyndigheden har dermed det overordnede ansvar for revisionen. Den­ne bestemmelse gælder også, når revisionen af en institution eller lignende gennemføres af en privat revisor. 

Ad § 6. Rapportering og frister

Ingen kommentarer. 

Ad § 7. Revisionsberetningens indhold

I revisionspåtegningen beskriver revisoren sin vurdering af årsregnskabet. 

En erklæring uden forbehold afgives, hvis revisoren har opnået en høj grad af sik­kerhed for, at regnskabet er fri for væsentlig fejlinformation og der derfor ikke er nogen grund til at modificere erklæringen eller tilføje supplerende bemærkninger til erklæringen. 

Revisorerne i de enkelte nordiske lande udformer erklæringen i overensstemmelse med almindelig praksis i de pågældende lande. 

Ad § 8. Ikrafttrædelse

Reglementet anvendes ved revisionen af årsregnskabet og årsrapporten for 2022 og fremefter. De internordiske revisionsordninger, som blev fastlagt den 5. juni 1978, og Retningslinjerne for revision af fællesnordiske institutioner, projekter m.v., der blev fastlagt og trådte i kraft den 26. juli 1979, er tidligere bortfaldet.