Beretning om Sundhedsplatformen

20-06-2018

Beretning nr. 17/2017

Beretningen handler om Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen. 

På baggrund af de konstaterede problemer med at opretholde og registrere aktiviteten på de enkelte hos­pitaler i Region Hovedstaden har vi undersøgt, hvordan regionen havde forberedt sig, før regionen første gang tog Sundhedsplatformen i brug på Herlev og Gentofte Hospital. Formålet med undersøgel­­sen er at vurdere, om Region Hovedstaden har haft en tilfredsstillende forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen i forhold til følgende spørgsmål: 

  • Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad vurderet, hvordan Sundhedsplatformen ville påvirke hospitalernes aktivitet?
  • Har Region Hovedstaden i tilstrækkelig grad gennemført test og uddannelse for at sikre, at det er muligt at følge hospitalernes aktivitet? 

Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug uden at have et klart billede af, hvordan det ville påvirke hospitalernes aktivitet. Herudover var regionens test af systemet og uddannelse af medarbejderne i forhold til at kunne følge hospitalernes aktivitet utilstrækkelig. Rigsrevisionen vurderer, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital på disse områder var utilfredsstillende. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2017.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 20. juni 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Region Hovedstaden og Region Sjællands investering på ca. 2,8 mia. kr. i Sundheds­platformen er den hidtil største it-investering i det danske sundhedsvæsen. Formå­let med Sundhedsplatformen er at højne kvaliteten i patientbehandlingen og at effektivisere arbejdsgangene på hospitalerne ved at udskifte en række gamle it-systemer med ét samlet it-system. Sundhedsplatformen forudsætter nye arbejdsgan­ge, og at registreringen af patientbehandlingen skal foretages af nye faggrupper. Bl.a. skal lægerne udføre en del af de registreringsopgaver, som tidligere blev udført af læge­sekretærer. Sundhedsplatformen er et nyt, komplekst system, som forudsætter store forandringer i den måde, hospitalerne arbejder på. Det er derfor forventeligt, at ibrugtagningen vil påvirke hospitalernes aktivitet og produktivitet i en vis periode. 

Siden Sundhedsplatformen første gang blev taget i brug i maj 2016 har hospitaler­ne i Region Hovedstaden haft store problemer med at anvende systemet og registrere patient­behandlingen korrekt samt opretholde aktiviteten, dvs. behandle det sam­me antal patienter som tidligere. 

Statsrevisorerne finder, at Region Hovedstadens forberedelse af ibrugtagningen af Sundhedsplatformen på Herlev og Gentofte Hospital har været uprofessionel og kritisabel. Det skyldes, at regionen tog Sund­hedsplatformen i brug uden tilstræk­kelige analyser af, hvordan Sundheds­platformen ville påvirke hospitalernes aktivitet og sundhedspersonalets produktivitet. 

Statsrevisorerne bemærker, at faldet i hospitalernes aktivitet har været væsent­ligt over det forventede, og at de forudsatte gevinster ved Sundhedsplatformen endnu ikke har kunnet realiseres. 

Statsrevisorerne fremhæver, at Region Hovedstaden tog Sundhedsplatformen i brug: 

  • Selv om systemet var ufærdigt og behæftet med fejl og mangler.
  • Uden tilstrækkelige tests.
  • Uden tilstrækkelig uddannelse af brugerne.
  • Med mangelfuld planlægning af ibrugtagningen.
  • Med for optimistiske forventninger til, hvor længe hospitalerne ville have et fald i aktiviteten. Regionen forventede en aktivitetsnedgang i 3 uger, men der var – 1½ år efter ibrugtagningen – fortsat aktivitetsnedgang på flere hospitaler.
  • Med alt for optimistiske forventninger til gevinster ved systemet. 2 år efter ibrugtagningen kan regionen fortsat ikke følge op på egne mål for gevinstrealisering.
  • Uden at bruge tilgængelig viden fra udlandet og konsulentfirmaer i vurderinger af businesscase, gevinstrealisering, aktivitetsnedgang mv. 

Statsrevisorerne finder det relevant, at Region Hovedstadens regionsråd har bedt om de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagningen af Sundhedsplatformen."

Rigsrevisionens notat af 23. november 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra sundhedsministeren og handler om de initiativer, som ministeren og Region Hovedstaden planlægger at iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • resultatet af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre korrekt registrering af aktivitet til Landspatientregisteret
  • resultatet af Region Hovedstadens arbejde med at sikre adgang til nødvendige data og rapporter
  • resultatet af Region Hovedstadens arbejde med at opgøre de langsigtede konsekven­ser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagningen af Sundheds­platformen. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 18. februar 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 17/2017 om Sundhedsplatformen.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • resultatet af Region Hovedstadens arbejde med at opgøre de langsigtede konsekvenser for hospitalernes aktivitetsniveau og økonomi efter ibrugtagning af Sundhedsplatformen
  • resultatet af Region Hovedstadens arbejde med at forbedre korrekt registrering af aktivitet til Landspatientregisteret
  • resultatet af Region Hovedstadens arbejde med at sikre adgang til nødvendige data og rapporter.

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik