Beretning om forløbet for flygtninge med traumer

19-12-2018

Beretning nr. 6/2018

Beretningen handler om forløbet for flygtninge med traumer. 

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne sikrer en tilstrækkelig og sammenhængende indsats for at opspore og behandle traumer hos flygtninge, så flygtningene hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Rigsrevisionen besvarer følgende spørgsmål i beretningen: 

  • Sikrer Udlændinge- og Integrationsministeriet en tidlig og sammenhængende indsats i forhold til kommunernes opsporing af flygtninge med traumer?
  • Sikrer regionerne og understøtter Sundheds- og Ældreministeriet, at flygtninge med traumer kan modtage specialiseret behandling, og koordinerer regionerne behandlingen med kommunerne? 

Rigsrevisionen vurderer, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne ikke har sikret en tilstrækkelig og sammenhængende indsats i forløbet for at opspore og behandle flygtninge med traumer. Det udfordrer kommunernes rammebetingelser for at tilrettelægge en effektiv integrationsindsats, som hurtigst muligt får flygtningene i beskæftigelse. For nyankomne flygtninge er målet, at de skal i beskæftigelse inden for 1 år. 

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersøgelsen i november 2017.

Hele beretningen (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 19. december 2018 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 6/2018 om forløbet for flygtninge med traumer

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"For nyankomne flygtninge er det ifølge integrationsloven et mål, at de skal i beskæftigelse inden for 1 år. Ifølge Finansministeriet er 64 % af flygt­ningene ikke i beskæftigelse. Det kan bl.a. skyldes fysiske og psykiske traumer. Det anslås, at 30-50 % af flygtningene i Danmark lever med traumer. Rigsrevisionens registeranalyse viser, at flygtninge med en trau­mediagnose i gennemsnit arbejder under halvt så mange timer som flygt­nin­ge uden en traumediagnose. Det medfører betydelige offentlige udgifter og manglende skatteindtægter. Af hensyn til samfundsøkonomien og den enkelte er det vigtigt, at behandlingskrævende og behandlingsparate flygtninge opspores og behandles så tidligt som muligt. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet og regionerne ikke har sikret et tilstrækkeligt samarbejde og koordination af opsporing og behandling af traumatisere­de flygtninge. 

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Udlændinge- og Integrationsministeriet ikke har sørget for, at relevante oplysninger om flygtninges helbred følger med i overgangen mellem asylcenter og kommune. 

Statsrevisorerne påpeger, at mangel på systematisk udveksling af relevante oplysninger mellem ministerier, regioner og kommuner står i vejen for en hurtig og effektiv opsporing og behandling af traumatise­rede flygtninge og vanskeliggør en effektiv behandlings-, integrations- og beskæftigelsesindsats. 

Statsrevisorerne bemærker: 

  • At kommunerne i mange tilfælde har et utilstrækkeligt grundlag for at tilrettelægge integrationsindsatsen, da den begrænsede videregivel­se af helbredsoplysninger kan vildlede kommunerne til at tro, at flygtninge­ne ikke har helbredsproblemer.
  • At 51 % af flygtningene i asylcentre er registreret med psykiske proble­­mer, men at oplysningerne kun for 5 % af flygtningene er videregivet i overgivelsesskemaerne til kommunerne.
  • At kommunerne ikke fuldt ud overholder integrationsloven, fordi de ikke vurderer behovet for en helbredsundersøgelse af godt ⅓ af de nyankomne flygtninge.
  • At regionerne tilbyder behandling af traumatiserede flygtninge i de 7 regionale behandlingstilbud inden for de 4 uger, som følger af patient­rettighederne. De 3 private behandlingstilbud, der varetages af selvejende humanitære organisationer, har derimod lange ventetider, som i Region Hovedstaden er op til 2 år."

Rigsrevisionens notat af 28. maj 2019

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 6/2018 om forløbet for flygtninge med traumer. 

Notatet er baseret på redegørelser fra udlændinge- og integrationsministeren, sundhedsministeren og regionerne og handler om de initiativer, som ministrene og regionerne vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde for systematisk videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentre til kommuner og opfølgning på kommunernes vurdering af behov for helbredsundersøgelse af nyankomne flygtninge
  • Udlændinge- og Integrationsministeriets og Sundheds- og Ældreministeriets fælles afklaring af ansvaret for at følge op på videregivelse af sundhedsjournaler fra asylcentre til læger
  • Sundheds- og Ældreministeriets og regionernes arbejde med at styrke og sikre, at patientrettigheder om 4 ugers ventetid fungerer efter hensigten, ministeriets og regionernes initiativer for at styrke koordineringen med kommunerne og ministeriets arbejde med at monitorere den specialiserede behandling af traumatiserede flygtninge. 

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 17. februar 2021

 Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 6/2018 om forløbet for flygtninge med traumer. 

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde for systematisk videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentre til kommuner
  • Udlændinge- og Integrationsministeriets opfølgning på kommunernes vurdering af behov for helbredsundersøgelser for nyankomne flygtninge
  • Udlændinge- og Integrationsministeriets og Sund­hedsministeriets fælles afklaring af ansvaret for at følge op på videregivelse af sundhedsjournaler fra asylcentre til læger
  • Sundhedsministeriets og regionernes arbejde med at styrke og sikre, at patientrettigheder om 30 dages ventetid fungerer efter hensigten
  • Sundhedsministeriets og regionernes initiativer for at styrke koordineringen med kommunerne
  • Sundhedsministeriets arbejde med at monitore­re den specialiserede behandling af traumatisere­de flygtninge.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 

  • Udlændinge- og Integrationsministeriets arbejde for systematisk videregivelse af helbredsoplysninger fra asylcentre til kommuner
  • Sundhedsministeriets arbejde med at monitorere den specialiserede behandling af traumatiserede flygtninge.

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik