Beretning om Danmarks indsats i Arktis

11-09-2013

Beretning nr. 16/2012

Beretningen handler om de danske myndigheders indsatser i rigsfællesskabets dele af Arktis, dvs. Færøerne og Grønland.

Klimaforandringerne skaber både nye muligheder og udfordringer for sejladsforholdene og miljøet i Arktis. Danske myndigheder løser en række centrale opgaver i området, der særligt går ud på at skabe sikre forhold for sejladsen, varetage et eftersøgnings- og redningsberedskab (SAR-beredskab) og et havmiljøberedskab samt foretage overvågning af havmiljøet.  

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om de danske myndigheders ansvar for indsatserne i rigsfællesskabets dele af Arktis er klart fordelt, og om indsatserne svarer til risiciene ved den øgede sejlads. Det har Rigsrevisionen undersøgt ved at besvare følgende spørgsmål:

  • Svarer de danske myndigheders forebyggende indsatser – rettet mod at skabe sikre forhold for sejladsen – til risikoen?
  • Er de danske myndigheders ansvar for SAR-beredskabet klart fordelt, og svarer udstyret til risikoen, fx ved større ulykker?
  • Overvåger de danske myndigheder havmiljøet, og har de et havmiljøberedskab, som svarer til risikoen for forurening af havmiljøet?

Rigsrevisionen har igangsat undersøgelsen på eget initiativ i oktober 2012. 

Statsrevisorernes bemærkning til beretningen

Den 11. september 2013 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med følgende bemærkning:

"Danmark løser opgaver vedrørende eftersøgning, redning, sejladssikkerhed og hav­miljø i rigsfællesskabets dele af Arktis – Færøerne og Grønland.

Disse opgaver udfordres af Arktis’ vanskelige klima og af det forhold, at sejladsen i de arktiske farvande er øget de senere år. Det skyldes, at klimaforandringerne gør det muligt at sejle i farvande, som tidligere var dækket af is. Øget krydstogtsturisme og øget sejlads i forbindelse med olieefterforskning, havundersøgelser mv. øger risikoen for ulykker og forurening fra skibe, fx olieudledning.

Statsrevisorerne finder det foruroligende, at Danmarks indsats ikke i alle tilfæl­de er tilpasset de ændrede risici for mennesker og miljø, som følger af den øge­de sejlads i de grønlandske farvande.

Statsrevisorerne finder, at der er behov for en styrket koordination og en klarere ansvarsfordeling mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet i forbindelse med rednings- og beredskabsindsatsen (SAR).

Statsrevisorerne finder, at Forsvarets indsats med at overvåge havmiljøet og håndhæve havmiljørådgivningen i Grønland har været utilstrækkelig.

Statsrevisorerne kritiserer i den forbindelse:

  • at Forsvaret, siden havmiljøanordningen trådte i kraft i 2004, ikke har kontrolleret, om reglerne blev overholdt, fx forebyggende kontrol med, om skibe overholder reglerne for transport med forurenende stoffer
  • at Forsvaret ikke har vurderet risikoen for forurening af havmiljøet i rigsfællesskabets dele af Arktis
  • at Forsvaret ikke har sikret tilstrækkeligt uddannet personel og udstyr til at varetage kontrolopgaven.

I kraft af de ændrede risici finder Statsrevisorerne det særligt væsentligt:

  • at de danske myndigheder styrker de forebyggende indsatser
  • at Forsvaret sikrer, at det udstyr, der er placeret i Danmark, og som skal anvendes i Arktis til eftersøgning og redning og til bekæmpelse af forurening af havmiljøet, er egnet til arktiske forhold."

Rigsrevisionens notat af 21. februar 2014

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis.

Notatet er baseret på redegørelser fra statsministeren, udenrigsministeren, erhvervs- og vækstministeren, justitsministeren, forsvarsministeren, ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser, miljøministeren og klima-, energi- og bygningsministeren og handler om de initiativer, som ministrene vil iværksætte som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen afslutter den del af sagen, der omhandler Statsministeriets initiativer vedr. præcisering af ansvarsfordelingen for eftersøgnings- og redningsberedskabet (SAR) mellem Justitsministeriet og Forsvarsministeriet, når det gælder lokalredning og søredning med følgende begrundelse: 

  • Statsministeren oplyser, at det i november 2013 blev besluttet at samle en række opgaver vedrørende SAR i Grønland – bortset fra skibes og flys udstyr og indret­ning og uddannelse af besætninger – hos forsvarsministeren pr. 1. januar 2014. Ministeren oplyser videre, at ansvarsfordelingen mellem politiet i Grønland (Ju­stitsministeriet) og Forsvaret (Forsvarsministeriet) nu er fastlagt entydigt.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder: 

  • erhvervs- og vækstministerens implementering af skærpede nationale tiltag og løbende afklaring af, hvordan internationale og nationale tiltag bedst kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande
  • miljøministerens arbejde med at sikre, at produktionen af søkort for Grønland følger den fastlagte plan frem mod målet om 73 søkort i 2018
  • forsvarsministerens kontrol med skibe i grønlandske farvande ved at gennemføre havmiljøanråb
  • forsvarsministerens initiativ for at få havmiljøspecialister ombord på Forsvarets skibe i Arktis og ministerens initiativer – baseret på resultaterne af analysen af opgaveløsningen i Arktis – på SAR-området og til bekæmpelse af havmiljøforurening
  • miljøministerens vurdering af behovet for opdatering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 1. november 2016

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • erhvervs- og vækstministerens implementering af skærpede nationale tiltag og løbende afklaring af, hvordan internationale og nationale tiltag bedst kan forebygge skibsulykker i de grønlandske farvande
  • energi-, forsynings- og klimaministerens arbejde med at sikre, at produktionen af søkort for Grønland følger den fastlagte plan frem mod målet om 73 søkort i 2018
  • forsvarsministerens kontrol med skibe i grønlandske farvande ved at gennemføre havmiljøanråb
  • forsvarsministerens initiativ for at få havmiljøspecialister ombord på Forsvarets skibe i Arktis og ministerens initiativer – baseret på resultaterne af analysen af opgaveløsningen i Arktis – på SAR-området og til bekæmpelse af havmiljøforurening
  • miljø- og fødevareministerens vurdering af behovet for opdatering af retsgrundlaget for beskyttelse af havmiljøet, herunder om miljø- og fødevareministe­ren og forsvarsministeren vurderer, om opfølgningen på havmiljøanordningen kan styrkes. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 søkort, der udestår fra aftalen med det grønlandske selvstyre, herunder genetableringen af Geodatastyrelsens produktionssystem efter udflytningen
  • Forsvarsministeriets arbejde med at styrke opgaveløsningen og havmiljøberedska­bet i Arktis
  • Forsvarsministeriets arbejde med at fastsætte og opfylde mål for havmiljøanråb
  • vedtagelsen af Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag til opdatering af retsgrund­laget for beskyttelse af havmiljøet.

Hele notatet (PDF)

Rigsrevisionens notat af 12. juni 2018

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis. 

Notatet er baseret på diverse redegørelser og interviews, opgørelser over havmiljøanråb, principaftale vedrørende forureningsbekæmpelse ved Grønland, oplæg til nyt havmiljøberedskab, vedtagen lov for beskyttelse af havmiljøet i den eksklusive økonomiske zone ved Grønland og projektbeskrivelse for nyt fælles søkortproduktionssystem.

Der er i notatet fulgt op på følgende områder:

  • Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 søkort, der udestår fra aftalen med det grønlandske selvstyre, herunder genetableringen af Geodatastyrelsens produktionssystem efter udflytningen
  • Forsvarsministeriets arbejde med at styrke opgaveløsningen og havmiljøberedska­bet i Arktis
  • Forsvarsministeriets arbejde med at fastsætte og opfylde mål for havmiljøanråb
  • vedtagelsen af Miljø- og Fødevareministeriets lovforslag til opdatering af retsgrund­laget for beskyttelse af havmiljøet.

Rigsrevisionen vil fortsat følge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets arbejde med at producere de 41 resterende søkort, herunder etableringen af et nyt produktionssystem hos Geodatastyrelsen efter udflytningen.

Hele notatet (PDF)

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 20. juni 2018

Beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis

Sagen optages i Endelig betænkning 2017 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne konstaterer, at udflytningen af Geodatastyrelsen har betydet, at der ikke er færdiggjort grønlandske søkort i 2016 og i 2017, og at det er usikkert, hvornår de udestående 41 søkort kan leveres. Dette betyder, at Danmark ikke har kunnet overholde samarbejdsaftalen med Grønlands Selvstyre om Geodatastyrelsens produktion af søkort, og at sejladssikkerheden ikke er blevet styrket som planlagt."

Statsrevisorerne, den 20. juni 2018

Rigsrevisionens notat af 24. marts 2021

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 16/2012 om Danmarks indsats i Arktis. 

Der er i notatet fulgt op på Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets (nu Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) arbejde med at sikre, at produktionen af søkort for Grønland følger den fastlagte plan frem mod målet om 73 søkort i 2018 (Geodatastyrelsen overgik fra Miljøministeriet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i juni 2015). 

Rigsrevisionen har valgt at foretage opfølgningen primo 2021, fordi Miljø- og Fødevareministeriet (nu Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet) i notatet til Statsrevisorerne af 12. juni 2018 oplyste, at produktionen af grønlandske søkort frem til udgangen af 2020 ville være under genetablering, og fordi der ikke forelå en ny plan for produktionen af de resterende 41 søkort. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om: 

  • hvorvidt Geodatastyrelsen indfrier de planlagte årlige mål for produktionen af grøn­landske søkort, så det sikres, at den samlede produktion af søkort realiseres inden udgangen af 2026. 

Hele notatet (PDF)

Beretningshistorik