Beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Den 13. oktober 2010 behandlede Statsrevisorerne

Beretning nr. 1/2010 om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Statsrevisorerne afgav beretningen til Folketinget med nedenstående bemærkning:

"Formålet med aktivering er, at alle kommer i arbejde. Den førte beskæftigelsespolitik 2002-2010 har i forhold til aktivering af gruppen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere haft et mål om at øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 11.000 personer.

2/3 af alle kontanthjælpsmodtagere – eller ca. 69.000 personer – var ikke arbejdsmarkedsparate i 2009. At være ikke-arbejdsmarkedsparat betyder, at man ud over at være ledig har fx sociale eller helbredsmæssige problemer, som gør, at man ikke kan varetage et arbejde på almindelige vilkår.

De offentlige udgifter til aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steg fra ca. 1,6 mia. kr. i 2006 til ca. 3,3 mia. kr. i 2008 og udgjorde i 2009 ca. 2,3 mia. kr.

Beretningen viser, at aktivering af de ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i 2006 ikke havde nogen positiv effekt. Der var heller ikke nogen positiv effekt i 2007. De aktiverede kom således hverken mere i selvforsørgelse eller mere i beskæftigelse end de, der ikke blev aktiveret i samme periode.

Statsrevisorerne kritiserer, at Beskæftigelsesministeriet ikke kan dokumentere, at aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate virker efter hensigten.

Statsrevisorerne kritiserer i den forbindelse, at:

• Beskæftigelsesministeriet ikke har fastsat konkrete mål for, hvor mange ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere der skal komme i beskæftigelse som følge af aktivering
• Beskæftigelsesministeriet alene anvender de såkaldte strukturelle mål for beskæftigelseseffekten. De strukturelle mål er skøn, som ikke kan efterprøves
• Beskæftigelsesministeriet flere gange har intensiveret aktiveringsindsatsen uden tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser der virker.

Statsrevisorerne finder det nødvendigt, at beskæftigelsesministeren på et område, der er så væsentligt både samfundsøkonomisk og for den enkelte ledige, får sikker viden om, hvilken aktivering der virker – herunder hvordan indsatsen bør koordineres i forhold til de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne."

Beretning nr. 1/2010 om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

Sagen optages i Endelig betænkning 2010 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning:

"Statsrevisorerne finder, at der ikke er grundlag for at betvivle beretningens meget klare konklusion om, at der ikke har været effekt af aktiveringsindsatsen i det tidsrum og for den gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som effektundersøgelsen omfatter. Effektundersøgelsen er udarbejdet af Rigsrevisionen i samarbejde med en uafhængig forskningsinstitution og baserer sig på en metode, der også af Beskæftigelsesministeriet er vurderet som solid.

Statsrevisorerne skal anbefale, at beskæftigelsesministeren anvender beretningens konklusion fremadrettet i arbejdet med at gøre aktiveringen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere mere målrettet og med større effekt."

Statsrevisorerne den 13. april 2011