Rigsrevisionens strategi 2018-2022


Rigsrevisionens direktion vedtog i december 2017 Rigsrevisionens strategi for 2018-2022. Strategien indeholder en beskrivelse af vores centrale opgaver, og hvilke områder vi sætter særligt fokus på i perioden 2018-2022. Strategien trådte i kraft den 1. januar 2018.

Rigsrevisionens strategi

Læs strategien i sin helhed:

Strategi 2018-2022 (PDF)

Værdi, mission, løfter og indsatser 2020 uddybes nedenfor. 

Strategi 2018-2022

Rigsrevisionens værdi er grundlaget for vores daglige arbejde. Troværdighed betyder for os, at vi er uafhængige, når vi udfører vores revision og gennemfører undersøgelser, at vi eta­blerer en åben dialog om revisionsprocessen med de reviderede, og at vores arbejde er af høj kvalitet og relevant for dem, der bruger vores revisionsresultater. Som statens revisor kan vi kun skabe værdi for samfundet, hvis de resultater, vi når frem til, opfattes som troværdige. Hvis der ikke er tillid til vores arbejde, så får det kun lille eller ingen effekt.

For yderligere at understøtte vores troværdighed og for at fastholde en høj kvalitet og styr­ke tilliden til vores revision af offentlige regnskaber og til vores undersøgelser af anvendelsen af statens penge har Rigsrevisionen udviklet 7 nye standarder for offentlig revision (SOR), som trådte i kraft den 1. januar 2017. Med disse nye standarder, som er baseret på internationale principper, har vi skabt øget gennemsigtighed om, hvad bruger­ne kan forvente af vores revision, og hvilke krav vi stiller til vores interne kvalitetsstyring.

Rigsrevisionens mission beskriver, hvorfor vi er til, og hvad vi leverer til samfundet. Missionen beskriver Rigsrevisionens kerneopgave, som er at revidere statens regnskaber. Det sker gennem en årlig erklæring om statsregnskabet og en række beretninger. Det betyder, at vi undersøger, om de statslige virksomheders regnskaber er rigtige, dvs. uden væsentlige fejl og mangler, om statens penge bruges til de formål, som Folketinget har besluttet, og om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen. Denne opgave løser vi dels på grundlag af den årlige revision af statens regnskaber, dels ved at gennemføre større undersøgelser af specifikke politikområder som fx sundhedsvæsenet og store statslige anlægsprojekter.

Rigsrevisionen har en helt unik position i det danske samfund. Vores mandat giver os uindskrænket adgang til alle offentlige informationer og data i forbindelse med udførelsen af vores opgaver. Vi har i kraft af vores mandat ikke kun mulighed for at se på enkelte dele af administrationen. Vi har også adgang til at se på tværs og dermed op­nå indsigt i mønstre og sammenhænge, som fortjener særlig opmærksomhed – og som i sidste ende kan blive til gavn for brugerne af vores revisioner: Folketinget, Statsrevisorerne og omverdenen i øvrigt.

Med udgangspunkt i vores mission har vi defineret 3 områder, som vi ønsker at sætte særligt fokus på i perioden 2018-2022. Disse områder udgør vores løfter til samfundet for den kommende strategiperiode. Løfterne udtrykker, hvordan vi udnytter vores man­dat i strate­giperioden.

Løfterne understøtter vores mission og afspejler samtidig vores ambition om at løse vores kerneopgave på en måde, som skaber mest mulig værdi for brugerne af vores revisioner. Nedenfor kvalificeres og uddybes de 3 løfter.

Løfte 1: Vi reviderer på tværs af ministerområder og på tværs af regioner

Rigsrevisionen har gennem sit mandat en unik mulighed for at revidere på tværs af ministerområder og på tværs af regioner. Denne mulighed skal vi blive endnu bedre til at udnyt­te. Vi har allerede gode erfaringer med tværgående revisioner, og vi vil i de kom­mende år gennemføre flere revisionsundersøgelser og udarbejde beretninger af den­ne type.

Ved at se på tværs af organisatoriske skel sætter vi fokus på områder, hvor der eventuelt er svagheder, når en myndighed skal koordinere og samarbejde med andre myn­digheder. Svagheder, der i sidste ende kan blive til ulempe for borgere og virksomheder. De tværgående undersøgelser kan fx være forløbsundersøgelser og benchmark­­undersøgelser, som har til formål at skabe læring på tværs af organisatoriske skel. Gennem vores revisioner vil vi skabe et samlet billede af, hvordan forskellige myndigheder håndterer en given opga­ve, så andre relevante offentlige myndigheder kan læ­re af eksemplerne på god praksis.

På basis af indsamlede erfaringer fra tværgående revisioner på løn- og it-området har Rigsrevisionen gennem en årrække afholdt gå-hjem-møder for statens virksomheder. Med udgangspunkt i de nye standarder for offentlig revision – som lægger op til stør­re ensartethed i revisionen og dermed mere sammenlignelige resultater – ser vi en mulighed for at generere tværgående viden om udfordringer og god praksis på endnu fle­re områder.

Løfte 2: Vi tydeliggør konsekvenserne af statens og regionernes indsatser

Rigsrevisionen gennemfører hvert år mange revisioner i staten og i regionerne. Vi vil ger­ne blive endnu bedre til ikke kun at vurdere forretningsgange, processer og systemer, men også til at tydeliggøre i vores konklusioner, hvilke konsekvenser statens og regionernes forvaltning, aktiviteter og indsatser i sidste ende har for Folketinget, borgerne og virksomhe­derne. Med dette løfte sætter vi særligt fokus på denne del af vores arbejde.

Vi vil i strategiperioden vise de væsentlige konsekvenser af eventuelle svagheder i for­valtningen. Konsekvenserne af svagheder i forvaltningen er mangeartede, men de kan fx medføre, at en institutions regnskab ikke bliver rigtigt, at der sker indgreb i borgernes og virksomhedernes retssikkerhed, at Folketingets beslutninger ikke gennemføres som vedtaget, eller at statens penge ikke anvendes sparsommeligt, produktivt og effektivt.

Vi vil – så vidt det er muligt og falder inden for rammerne af den enkelte revisionsopga­ve – opgøre de økonomiske konsekvenser af statens og regionernes indsatser. Her­udover vil vi søge at beskrive de ikke-økonomiske konsekvenser for borgere og virksomheder. Det kun­ne fx være en opgørelse af en stigning i antallet af borgere, som ik­ke modtager det behandlingstilbud, de har krav på, eller en beskrivelse af de ulemper, som borgere eller virksomheder påføres på grund af manglende brugervenlighed i sta­tens digitale løsninger.

Løfte 3: Vi fokuserer på sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i staten og i regionerne

Offentlig revision består af 3 typer revision: finansiel revision, juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision. Forvaltningsrevisionen fokuserer på forvaltningen af statens penge ud fra 3 hensyn: sparsommelighed (har man taget initiativer til at minimere resurseomkostningerne?), produktivitet (har man fået mest muligt ud af de tilgængelige resurser?) og effektivitet (har man nået de tilsigtede resultater?). Forvaltningsrevisi­on udføres både i forbindelse med revisionen af statens regnskaber og i forbindelse med vores større undersøgelser.

Rigsrevisionen udfører forvaltningsrevision i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision (SOR). Heri er det fastsat, at den forvaltningsrevision, der udføres i forbindelse med årsrevisionen, fokuserer på, om systemer og processer understøtter en god og effektiv forvaltning, og forvaltningsrevisionen i de større undersøgelser kom­­mer med konklusioner i forhold til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet.

Vores forvaltningsrevision skaber gennemsigtighed for borgerne og samfundet om, hvordan staten og regionerne forvalter samfundets resurser, og revisionen styrker samtidig til­liden til, at de forvaltningsansvarlige sikrer sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Forvaltningsrevisionerne skal desuden munde ud i konklusioner og an­befalinger, der kan bidrage til at forbedre forvaltningen. Forvaltningsrevision er ikke en ny opgave for Rigsrevisionen – den opgave har vi haft i mange år – men med dette løfte understreger vi, at vi i de næste år vil gennemføre flere forvaltningsrevisioner. Vi vil udarbejde flere forvaltningsrevisionsberetninger, og vi vil øge dækningsgraden af forvaltningsrevisionen i årsrevisionen.

Indsats 1: Vi prioriterer tværgående revisioner og opdyrker metoder og tekniske kompetencer til dataanalyse

Ved at sætte et større fokus på de revisionsmæssige problemstillinger, der går på tværs af organisatoriske skel i staten og på tværs af regionerne, skaber vi mulighed for fx at undersøge sagsforløb eller problemstillinger, der berører flere institutioner, afprøve nye analyseværktøjer, afdække nye sammenhænge og sætte fokus på områder, hvor de statslige institutioner kan lære af hinanden.

I Danmark er størstedelen af den offentlige sektor hen over de sidste godt 15 år blevet digitaliseret og genererer dermed enorme mængder data, som fremover vil udgøre fundamentet for gennemførelsen af flere datadrevne analyser i både årsrevisionen og i de større undersøgelser. I 2020 vil vi anvende resurser på at videreudvikle vores metoder og kompetencer inden for dataanalyse.

Indsats 2: Vi målretter revisionen med SOR

Vi skal i perioden 2018-2022 konsolidere det arbejde med at implementere standarderne for offentlig revision (SOR), som blev påbegyndt i 2017. Vi ønsker at bruge vores resurser bedst muligt og dér, hvor vores arbejde har størst mulig effekt, og i 2020 vil vi bruge kræfter på yderligere forankring af SOR-koncepterne i revisionen af statens regnskaber m.m.

Indsats 3: Vi er en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og stort engagement

At vi kan tiltrække og fastholde engagerede medarbejdere og ledere med de rette kompetencer, er afgørende for kvaliteten af vores arbejde, og at vi kan tilbyde et godt og udviklende arbejdsmiljø, er forudsætningen. Åbenhed i dialogen med ledelsen, indflydelse på egne arbejdsopgaver og en god balance mellem arbejde og familie er blot nogle af de elementer, der bidrager til at skabe høj trivsel på en arbejdsplads. Vi vil i 2020 fortsat have opmærksomheden rettet mod medarbejdernes trivsel, og vi vil fortsætte allerede igangværende ledelsesudviklingsaktiviteter.

Indsats 4: Vi kommunikerer klart om vores arbejde i dialogen med dem, vi reviderer

Rigsrevisionen vil også i 2020 arbejde på at forbedre dialogen med de reviderede med henblik på at skabe mere klarhed om vores opgave og mandat. Vi vil prioritere gå-hjem-møder med de reviderede, og vi vil løbende indhente oplysninger fra de reviderede om deres tilfredshed med vores arbejde.

Indsats 5: Vi investerer i vores it-infrastruktur for at understøtte revisionen

Sikker og let registrering af data og hurtig adgang til både historiske og aktuelle data er en af forudsætningerne for, at vi kan udføre vores arbejde på en effektiv måde. For fortsat at kunne opretholde en høj driftssikkerhed og sikre optimal udnyttelse af vores resurser afsøger vi derfor i 2020 markedet med henblik på at finde en afløser for vores nuværende revisionsstøttesystem. Efterfølgende udarbejdes en projekt- og tidsplan, som sigter mod implementering af det nye system i 2021.

Indsats 6: Vi understøtter kvaliteten af revisionen

Alle revisioner, der udføres af Rigsrevisionen, er underlagt et overordnet system for kvalitetsstyring, som fremgår af SOR 2 – Rigsrevisionens kvalitetsstyring. Rigsrevisionens standarder, vejledninger og procedurer for revision fastsætter, hvad der kendetegner et produkt af høj kvalitet, hvordan god kvalitet opnås, og hvilke procedurer, processer og mål der skal gennemføres for at kunne levere revisionsresultater i den ønskede kvalitet. Standarder, vejledninger og procedurer er også medvirkende til at undgå uens faglige vurderinger på tværs af organisationen. For 2020 har vi planlagt en række ekstraordinære kvalitetstjek med henblik på at sikre, at revisionen lever op til de krav, som er fastsat i SOR 3 og SOR 4.