Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 22/2018 om udvikling af det nye inddrivelsessystem og tilslutning af fordringshavere.
Der er i notatet fulgt op på følgende områder:
- resultatet af Skatteministeriets arbejde med at færdigudvikle det nye inddrivelsessystem og forbedre systemets driftsstabilitet og ydeevne, så det kan understøtte inddrivelsesopgaven med den forudsatte funktionalitet og volumen.
- resultatet af Skatteministeriets arbejde med at sikre fremdrift i tilslutningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem, herunder særskilt tilslutningen af Skatteforvaltningens egne systemer.
Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:
- Skatteministeriets arbejde med at sikre, at det nye inddrivelsessystem kan håndtere flere inddrivelsesskridt samtidigt og håndtere den forudsatte volumen, samt ministeriets arbejde med at forbedre og overvåge systemets ydeevne og driftsstabilitet
- Skatteministeriets arbejde med at sikre fremdrift i tilslutningen af fordringshavere til det nye inddrivelsessystem, herunder særskilt tilslutningen af Skatteforvaltningens egne systemer.
Hele notatet (PDF) Følg sagen