Notat til Statsrevisorerne

Notat om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer

Statsrevisorerne har anmodet Rigsrevisionen om at gennemføre en undersøgelse af skifteretternes behandling af dødsboer med bobestyrer. Dette notat beskriver, hvordan undersøgelsen vil blive tilrettelagt.

Formålet med undersøgelsen vil være at undersøge skifteretternes behandling af klager vedrørende dødsboer med bobestyrer og skifteretternes tilsyn med bobestyrere. Vi vil i undersøgelsen bl.a. afdække udviklingen i antallet af klager over bobestyrere til skifteretterne og landsretterne samt deres afgørelser, sagsbehandlingstiden for skifteretternes behandling af klagesager, skifteretternes reaktioner på eventuelle gennemgående problemstillinger og antallet af tilfælde, hvor skifteretterne har afsat bobestyrere, herunder kriterierne for afsættelsen.

Desuden vil vi afdække, om skifteretterne har ført det tilsyn med bobestyrere, som de skal, og undersøge, i hvilket omfang skifteretterne har gjort brug af deres sanktionsmuligheder.


Pressechef: Lisbeth Sørensen, tlf. 33 92 85 06.
 

Tilbage til oversigt

Senest opdateret den 8. juni 2020

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00