Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Rigsrevisionens aktiviteter til evaluering af effekt og kvalitet

Effekten af Rigsrevisionens arbejde

Rigsrevisionen skal i henhold til rigsrevisorloven kontrollere, at forvaltningen af de offentlige midler er rigtig og forsvarlig. I forlængelse heraf er det Rigsrevisionens mission, at vores revision styrker en ansvarlig forvaltning til gavn for borgerne.  

Vi har for perioden 2015-2017 sat os som mål, at vi vil forbedre gennemslagskraften af vores revision ved at øge aktualiteten og rapportere flere resultater til Statsrevisorerne med samme høje kvalitet.  

For at opfylde disse mål arbejder vi løbende på at sikre, at revisionen af de statslige midler har den ønskede effekt, og at revisionen udføres på et højt kvalitetsniveau. Det indebærer bl.a., at revisionen er udført i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, som er baseret på de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999). Det sikrer vi med vores interne kvalitetssikring/ledelsesbehandling, gennem planlægning af revisionen ud fra væsentlighed og risiko og gennem vores opfølgning på revisionssagerne. Som supplement til vores interne processer evaluerer vi effekten og kvaliteten af vores arbejde. 

En central problemstilling ved effektmålinger er, at der ikke nødvendigvis er en entydig kausal sammenhæng mellem årsag og virkning. Det gælder også for Rigsrevisionens arbejde, dvs. at effekterne af vores revision ikke kan isoleres fra andre væsentlige faktorer. Rigsrevisionen arbejder derfor også med en flerhed af aktiviteter, der samlet set skal bidrage til at sikre og udvikle effekten af revisionen. Her kan du læse om Rigsrevisionens forskellige aktiviteter med at evaluere effekterne af vores arbejde og med at sikre og udvikle kvaliteten i revisionen. 

Vi står som rigsrevision på et solidt lovgrundlag, hvor vi er sikret uafhængighed og et bredt revisionsmandat. Alene det forhold, at Rigsrevisionen har adgang til alt relevant materiale og selv kan vælge revisionsgenstand og revisionsmetode, har efter vores vurdering en præventiv effekt. Det er endvidere vores erfaring, at selve vores anmeldelse af en revision ofte giver anledning til, at der umiddelbart iværksættes tiltag til forbedringer.  

Statsrevisorerne sender Rigsrevisionens beretninger til Folketinget, ligesom Statsrevisorerne offentliggør deres bemærkninger hertil sammen med Rigsrevisionens beretning. Dermed når vores revisionsresultater ud til en bred vifte af brugere, som ud over Folketinget og Statsrevisorerne også omfatter pressen, interesseorganisationer og borgere i almindelighed. Det er vores vurdering, at den danske revisionsordning i sig selv bidrager til en effektiv forvaltning og virker fremmende for den generelle tillid til den offentlige sektor.  

Rigsrevisionen bliver også vurderet udefra

Statsrevisorerne iværksatte i 2008 en gennemgang af den danske statslige revisionsordning, dvs. Rigsrevisionens og Statsrevisorernes funktion og virke. Formålet var at analysere den statslige revisions stærke og svage sider med henblik på at identificere forbedringspunkter og eventuelle problemer. Gennemgangen baserede sig bl.a. på professor Jørgen Grønnegaard Christensens notat vedrørende statens revision. På baggrund af gennemgangen konkluderede Statsrevisorerne, at den statslige revision grundlæggende fungerer godt. Resultatet dannede dog grundlag for en modernisering af rigsrevisorloven, hvor der bl.a. blev fastsat en tidsbegrænsning af rigsrevisors ansættelsesperiode (lov nr. 1272 af 21. december 2011). 

Transparency International Danmark gennemfører løbende analyser, hvor de vurderer omfanget af bl.a. korruption i de enkelte lande. I 2011 gennemførte de desuden et nationalt integritetssystemstudie, hvor det blev undersøgt, om en række centrale offentlige institutioner, herunder Rigsrevisionen, fungerer efter hensigten og bidrager til tilliden til den offentlige sektor. Konklusionen på undersøgelsen var, at Rigsrevisionen har den fornødne kapacitet og integritet til at være med til at fremme en effektiv og legal statsadministration i Danmark. Samlet blev Rigsrevisionen vurderet som en ”meget stærk institution”. Se hele rapporten her. 

Transparency International Danmark offentliggør hvert år et indeks, som viser opfattelsen af korruption i den offentlige sektor i de forskellige lande i verden. Danmark indtog i 2014 en førsteplads som det land, der har mindst korruption i den offentlige sektor. 

Rigsrevisionens initiativer

Rigsrevisionen følger op på udestående punkter i beretningerne til Statsrevisorerne

For at sikre, at revisionen har effekt, har Rigsrevisionen som mål, at 90 % af alle udestående punkter i beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år. 

Baggrunden for 90 %-målsætningen er den opfølgningsmekanisme, der er fastlagt i rigsrevisorloven, og som i international sammenhæng er en unik procedure. Efter at have behandlet Rigsrevisionens beretning beder Statsrevisorerne i hver beretningssag den ansvarlige minister tage stilling til, hvilke foranstaltninger og overvejelser beretningen giver anledning til. Rigsrevisionen udarbejder ud fra ministerens redegørelse et notat til Statsrevisorerne, hvor vi vurderer, om sagen kan afsluttes, eller om der er udestående punkter (kritikpunkter/anbefalinger) fra beretningen, der fortsat bør følges. Er der udestående punkter, følger vi op på dem i ét eller flere notater, hvor udviklingen i sagen vurderes. En beretningssag lukkes, når Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er tilfredse med ministeriets initiativer.  

Resultatkrav 4
90 % af de udestående punkter i beretningerne skal være afsluttet inden for 3 kalenderår, efter beretningerne er afgivet, dvs. at rigsrevisor har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende.

 
For 2014 blev resultatkravet opgjort ud fra 15 beretninger afgivet i 2011. De 15 beretninger indeholdt tilsammen 66 punkter. 51 punkter (77 %) blev afsluttet inden for den fastsatte tidsramme på 3 år. Rigsrevisionen har i en årrække ladet 90 %-målsætningen indgå i vores resultatkrav – også for at sikre, at vi internt har et stærkt fokus på en aktiv opfølgning på beretningerne. I 2005 afsluttede vi 92 % af de udestående punkter. I de efterfølgende år har opfyldelsen ligget på 77-88 %. Vi har fastholdt kravet gennem årene, fordi det er en helt afgørende effekt af vores arbejde, at vores kritikpunkter bliver løst tilfredsstillende. Det kan dog være velbegrundet, at en sag strækker sig længere end 3 år, fx hvis administrationen skal foretage yderligere udredninger og eventuelt lovforberedende arbejde i forlængelse af en beretning.
 

Læs mere om opfølgningsproceduren her 

Et eksempel på, hvordan Rigsrevisionen følger op på en beretning: 

Beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge

Rigsrevisionen afgav i november 2014 en beretning om finansieringsmodellen for forsikrede lediges arbejdsløshedsdagpenge. Beretningen handlede dels om den kommunale medfinansiering af dagpenge under Beskæftigelsesministeriet, dels om beskæftigelsestilskuddet til kommunerne under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Rigsrevisionen anbefalede, at Beskæftigelsesministeriet gennem sin opfølgning og kontrol øgede fokus på, at grundlaget for den kommunale medfinansiering blev retvisende for de enkelte måneder. Rigsrevisionen anbefalede desuden, at ministeriet overvejede at fastsætte konkrete udsvingsbånd for hver a-kasse til brug for ministeriets månedlige opfølgning.

Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, bemærkede de, at det var utilfredsstillende, at Beskæftigelsesministeriet i sin opfølgning og kontrol med a-kassernes indberetninger om de ledige ikke havde haft tilstrækkeligt fokus på fejl, mangler og forsinkelser i a-kassernes data.

Rigsrevisionen fulgte op på sagen i januar 2015, hvor vi afgav et notat til Statsrevisorerne om de initiativer, som ministerierne havde taget efter Statsrevisorernes behandling af beretningen i november 2014.

Rigsrevisionen kunne bl.a. konstatere, at beskæftigelsesministeren havde iværksat nogle konkrete initiativer på baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger. Beskæftigelsesministeriet havde bl.a. skærpet og intensiveret kontrollen med a-kassernes indberetninger og indskærpet over for a-kasserne, at de skal overholde reglerne og tidsfristerne på området. Rigsrevisionen fandt initiativerne tilfredsstillende og afsluttede derfor beretningssagen, men vil fremadrettet følge virkningen i den årlige revision af statens overførsler til kommunerne.

Beretningen og notatet kan findes her.

 
Eksterne eksperter vurderer den faglige kvalitet og sproglige formidling i beretningerne til Statsrevisorerne

Som et fast element i Rigsrevisionens kvalitetssikring anvender vi et eksternt evalueringspanel til årligt at bedømme beretningernes faglige kvalitet. Evaluatorerne vurderer, om kvaliteten er tilfredsstillende/ikke tilfredsstillende ud fra en række spørgsmål, fx om metode og design. For at sikre fokus på dette område har vi gennem en årrække haft et resultatkrav for den faglige kvalitet, som vi følger op på.  

Resultatkrav 3
Den faglige kvalitet i beretningerne bliver vurderet til at være tilfredsstillende af de eksterne faglige evaluatorer.

 
Alle beretninger afgivet i 2014 (med undtagelse af beretningen om revisionen af statsregnskabet) blev evalueret. Samtlige blev vurderet som tilfredsstillende. Evaluatorerne kommer i deres bemærkninger også med forslag til, hvordan vi generelt kan forbedre beretningerne. På baggrund af 2014-evalueringen vil vi bl.a. arbejde på at være mere tydelige om grundlæggende begreber i revisionen, fx hvornår en undersøgelse er borgernær (eller ej), ligesom vi vil være mere opmærksomme på, hvordan vi refererer til eksterne undersøgelser i vores beretninger. Vi offentliggør evalueringerne på vores hjemmeside.

Ud over de faglige evalueringer får Rigsrevisionen også vurderet den sproglige kvalitet af vores arbejde. De sproglige evalueringer kan sammen med de faglige evalueringer findes her 

Vi evaluerer internt kvaliteten af årsrevisionen – cold review

Den interne kvalitetssikring foregår som kollegial sparring og ledelsesbehandling af vores revisionsarbejde, som lever op til de internationale standarder på området. Som et supplement hertil gennemfører vi i 2015 en kvalitetsworkshop på baggrund af et review af udvalgte sager fra årsrevisionen. Reviewet foretages af medarbejdere, der ikke har været involveret i de sager, der reviewes. Fokus er på læring og videndeling og skal sikre, at vi har en ensartet kvalitet og tilgang til revisionen.  

Et peer review vurderer Rigsrevisionens revisionsresultater og processer

Et peer review er en evaluering af revisionsresultater og -processer, som foretages af ligemænd, dvs. en anden rigsrevision. Hovedformålet med et peer review er at sikre, at rigsrevisionerne overholder internationale standarder for offentlig revision. Et peer review kan også give input til arbejdet med at udvikle revisionsprocesser. Rigsrevisionens medarbejdere deltager løbende i peer reviews af andre rigsrevisioner. Et peer review er både tids- og resursekrævende og iværksættes derfor typisk med nogle års mellemrum. Seneste peer review blev foretaget i 2006. Vi har ikke fastsat et tidspunkt for et nyt peer review af Rigsrevisionen.  

Rigsrevisionen spørger brugerne om effekten og kvaliteten af vores undersøgelser

Rigsrevisionen iværksætter også undersøgelser, der retter sig mod brugerne af vores revisionsresultater. Det kan fx være Statsrevisorerne, ministerierne, styrelsesdirektører, økonomichefer og Folketingets medlemmer. En undersøgelse kan sættes i værk på eget initiativ eller på initiativ fra fx forskere, herunder som led i sammenligninger på tværs af lande. Omfanget og emnet kan variere, men vil typisk handle om undersøgelse af processer, revisionsresultater og oplevet effekt. Iværksættelse eller deltagelse i sådanne undersøgelser vil oftest være forholdsvis resursekrævende og vil derfor typisk ske med nogle års mellemrum og på baggrund af en konkret vurdering af udbytte set i forhold til omkostninger.  

Rigsrevisionen fik senest foretaget en kundeundersøgelse i 2009, og vi forventer at gennemføre en ny i 2016.  

Vi tillægger det også betydning, at Rigsrevisionen har et godt omdømme, og at vores troværdighed vurderes som tilfredsstilende. I 2013 fik Rigsrevisionen foretaget en omdømmeundersøgelse blandt 50 journalister. Formålet var at få et indblik i, hvordan Rigsrevisionens omdømme vurderes, og at få identificeret områder, hvor vi eventuelt kan forbedre vores kommunikation med pressen. Rigsrevisionen blev vurderet inden for områderne:

  • tilfredshed
  • image
  • ledelse.

Vi valgte at lade os benchmarke med den norske, finske og svenske rigsrevision samt Ombudsmanden og Finanstilsynet. Hovedbudskabet i resultatet var, at de udvalgte journalister gav os en pæn vurdering af Rigsrevisionens troværdighed og omdømme. Som opfølgning på undersøgelsen valgte Rigsvisionen at arbejde yderligere med kvaliteten af vores nyhedsbreve og udbyde medietræning for Rigsrevisionens chefer. 

 
For yderligere information, kontakt Niels Gyldenvang Steffensen (tlf. 33 92 83 46).

Senest opdateret den 25. januar 2017

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00