Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre brugeroplevelsen.
Indsamlingen af statistik begynder, når du klikker dig videre til næste side.
Cookie- og privatlivspolitik

Notater til Statsrevisorerne

Notat om beretning om sygehusbyggerier II

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 2/2013 om sygehusbyggerier II. 

Der er i notatet fulgt op på Region Hovedstadens arbejde med at effektivisere sygehusdriften på Nyt Hospital Herlev og Det Nye Rigshospital. 

Rigsrevisionen vurderer, at sagen kan afsluttes.


Notat om beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem
  

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 18/2016 om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. 

Notatet er baseret på en redegørelse fra skatteministeren og handler om de initiativer, som ministeren har iværksat og vil iværksætte som følge af beretningen.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen på følgende områder:

  • resultaterne af Skatteministeriets arbejde med at etablere et styringsgrundlag, der sikrer, at ministeriet løbende og afslutningsvis kan følge op på sammenhængen mellem budget, forbrug og leverancer, herunder ministeriets arbejde med fremadrettet at dokumentere sine skøn over udgifterne
  • resultaterne af Skatteministeriets planlagte og igangsatte initiativer i forhold til at følge op på økonomien i udviklingen af it-systemet, så ministeriet løbende har overblik over, om de resterende leverancer kan gennemføres inden for det resterende budget.

  • Notat om beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem
  • Følg sagen


Notat om beretning om regionernes brug af konsulenter

Rigsrevisionen følger i dette notat op på beretning nr. 19/2016 om regionernes brug af konsulenter.

Notatet er baseret på redegørelser fra økonomi- og indenrigsministeren og regionerne og handler om de initiativer, som regionerne har iværksat som følge af beretningen. 

Rigsrevisionen vil fortsat følge, om regionerne udarbejder retningslinjer og strategier for konsulentkøb.


Pressechef: Lisbeth Sørensen, tlf. 33 92 85 06.
 

Tilbage til oversigt

Senest opdateret den 25. oktober 2017

RIGSREVISIONEN LANDGREVEN 4 1301 KØBENHAVN K TLF.: 33 92 84 00 INFO@RIGSREVISIONEN.DK
CVR-NR.: 77806113 EAN-NR.: 5798000016002 PNR.: 1003388382 ÅBNINGSTID: KL. 9.00-16.00